Spring til indhold

Den frie bibel

Visning

Læseværktøjer

Aa Tekststørrelse 100%
↔ Spaltebredde 100%

Psalms 60

1 Til korlederen. Al-shushan-edut.
Af David. Miktam. Til belæring.
2 Dengang han førte krig mod Aram-Naharajim og Aram-Soba, og Joab kom tilbage og slog Edom i Saltdalen, tolv tusinde.
3 Gud, du har forkastet os, du har nedbrudt os,
du blev vred; genrejs os!
4 Du har bragt landet til at skælve, du har delt det,
læg dets brud, for det vakler!
5 Du lod dit folk opleve grusomhed,
du gav os vin at drikke så at vi tumlede.
6 Du har givet dem som frygter dig, et banner
at flygte til for buen. Sela°
7 For at dine elskede må blive reddet,
så frels med din højre hånd, og svar os!
8 Gud har talt i sin helligdom:
»Jeg vil juble, jeg vil udstykke Sikem
og udmåle Sukkots dal.
9 Mig tilhører Gilead, og mig tilhører Manasse,
og Efraim er mit hoveds hjelm,
Juda er min herskerstav.
10 Moab er mit vaskefad,
på Edom vil jeg kaste min sandal,
over mig skal du bryde ud i jubel, Filistæa!«
11 Hvem vil føre mig til en befæstet by?
Hvem har ledt mig til Edom?
12 Mon ikke du, Gud, har forkastet os?
og vil du, Gud, ikke drage ud med vore hære?
13 Bring os hjælp mod en fjende,
for menneskers hjælp er værdiløs.
14 Ved Guds hjælp vil vi vinde styrke,
og han skal træde vore fjender ned.

I kapitlet

Personer

Henter personer…

Viser byer og områder, der nævnes i kapitlet. Klik på et navn for at se et kort.

Steder i kapitlet

Indlæser steder …

Sognepræsten Hartvig A. Wagner (f. 1929) har gennem mange år fotograferet i Mellemøsten med særligt fokus på Israel. Her kan du se et udvalg af billeder, som vurderes relevante for det bibelsted, du læser.

Billeder

Soeger billeder …

Viser relaterede bibelsteder, der kan bidrage til forståelsen af teksten.

Krydsreferencer

Ingen krydsreferencer for denne tekst.