Spring til indhold

Den frie bibel

Visning

Læseværktøjer

Aa Tekststørrelse 100%
↔ Spaltebredde 100%

Psalms 63

1 Salme af David.
Dengang han var i Judas Ørken.
2 Gud, du er min Gud, jeg vil søge dig,
min sjæl har tørstet efter dig,
mit kød har længtes efter dig
i et tørt og udpint land uden vand.
3 Således skuede jeg dig i helligdommen,
da jeg så din magt og din herlighed.
4 For din nåde° er bedre end liv.
Mine læber skal prise dig,
5 ja, jeg vil velsigne dig hele mit liv,
i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
6 Min sjæl skal mættes som af fede og gode retter,
og min mund skal lovprise dig med jublende læber
7 når jeg husker dig på mit leje
og i nattevagterne mediterer over dig.
8 For du har været min hjælp,
og i dine vingers skygge vil jeg juble.
9 Min sjæl hang ved dig,
din højre hånd holdt mig fast.
10 Men de der til fordærv stræber mig efter livet,
skal gå ned i jordens nederste dybder.
11 Man skal give dem i sværdets magt,
de skal blive ræves bytte.
12 Men kongen skal glæde sig i Gud,
alle som sværger ved ham, skal rose sig,
for munden skal lukkes på dem som taler løgn.

I kapitlet

Personer

Henter personer…

Viser byer og områder, der nævnes i kapitlet. Klik på et navn for at se et kort.

Steder i kapitlet

Indlæser steder …

Sognepræsten Hartvig A. Wagner (f. 1929) har gennem mange år fotograferet i Mellemøsten med særligt fokus på Israel. Her kan du se et udvalg af billeder, som vurderes relevante for det bibelsted, du læser.

Billeder

Soeger billeder …

Viser relaterede bibelsteder, der kan bidrage til forståelsen af teksten.

Krydsreferencer

Ingen krydsreferencer for denne tekst.