Spring til indhold

Den frie bibel

Visning

Læseværktøjer

Aa Tekststørrelse 100%
↔ Spaltebredde 100%

Psalms 76

1 Til korlederen. Med strengespil.
Salme af Asaf. En sang.
2 I Juda er Gud kendt,
i Israel er hans navn stort,
3 hans hytte blev sat i Salem, og hans bolig på Zion.
4 Dér knuste han brændende pile,
skjold og sværd og krig. Sela°
5 Glansfuld er du,
og mægtigere end bjerge, hvor rovet er.
6 De standhaftige blev udplyndrede,
de slumrede i deres søvn,
og ingen af stridsmændene kunne løfte deres hænder.
7 For din trussel, Jakobs Gud,
er både vognkæmpere og heste faldet i den dybe søvn.
8 Du, ja, du er frygtindgydende,
og hvem kan bestå for dit ansigt, så snart du bliver vred?
9 Fra himlen forkyndte du dom;
jorden frygtede og blev stille,
10 da Gud rejste sig til dom
for at frelse alle jordens ydmyge. Sela°
11 For menneskets vrede skal prise dig,
resten af vredesudbrud binder du om dig.
12 Aflæg løfter og indfri dem til HERREN, jeres Gud,
alle som omgiver ham, skal bringe gaver til den frygtindgydende.
13 Han kuer fyrsternes ånd,
frygtindgydende er han for jordens konger.

I kapitlet

Personer

Henter personer…

Viser byer og områder, der nævnes i kapitlet. Klik på et navn for at se et kort.

Steder i kapitlet

Indlæser steder …

Sognepræsten Hartvig A. Wagner (f. 1929) har gennem mange år fotograferet i Mellemøsten med særligt fokus på Israel. Her kan du se et udvalg af billeder, som vurderes relevante for det bibelsted, du læser.

Billeder

Soeger billeder …

Viser relaterede bibelsteder, der kan bidrage til forståelsen af teksten.

Krydsreferencer

Ingen krydsreferencer for denne tekst.