Spring til indhold

Den frie bibel

Visning

Læseværktøjer

Aa Tekststørrelse 100%
↔ Spaltebredde 100%

Psalms 80

1 Til korlederen. El-Shoshannim. Et vidnesbyrd.
Salme af Asaf.
2 Israels hyrde, lyt,
du som leder Josef som en hjord,
du som troner over keruberne,
træd frem i stråleglans
3 for Efraim og Benjamin og Manasse.
Opbyd din styrke
og kom og frels os!
4 Gud, genrejs os
og lad dit ansigt lyse så vi bliver frelst!
5 HERRE, Gud Sebaot,
hvor længe vil du have været vred
trods dit folks bøn?
6 Du har bespist dem med tårebrød
og givet dem tårer at drikke i rigt mål.
7 Du lader vore naboer strides om os,
og vore fjender spotter over os.
8 Gud Sebaot, genrejs os
og lad dit ansigt lyse så vi bliver frelst!
9 Du rykker en vinstok op fra Egypten, du fordriver folkeslag og planter den.
10 Du ryddede plads for den,
og den lod sine rødder rodfæstes og fyldte landet.
11 Bjerge blev skjult af dens skygge,
og de højeste cedertræer af dens grene.
12 Den udstrækker sine ranker til havet
og sine spirer til floden.
13 Hvorfor har du nedrevet dens mure,
så alle som kommer forbi, kan plukke af den?
14 Et vildsvin fra skoven afgnaver den,
og markens dyr afæder den.
15 Gud Sebaot, vend dog om,
sku ned fra himlen og se,
og tag dig af denne vinstok
16 og det skud som din højre hånd plantede,
og den søn som du har opfostret.
17 Den er brændt med ild, skåret af,
de går til grunde for dit ansigts trussel.
18 Lad din hånd være over din højre hånds mand,
over den menneskesøn som du har opfostret.
19 Så vil vi ikke falde fra dig.
Lad os leve, så vil vi påkalde dit navn.
20 HERRE, Gud Sebaot, genrejs os,
lad dit ansigt lyse så vi bliver frelst!

I kapitlet

Personer

Henter personer…

Viser byer og områder, der nævnes i kapitlet. Klik på et navn for at se et kort.

Steder i kapitlet

Indlæser steder …

Sognepræsten Hartvig A. Wagner (f. 1929) har gennem mange år fotograferet i Mellemøsten med særligt fokus på Israel. Her kan du se et udvalg af billeder, som vurderes relevante for det bibelsted, du læser.

Billeder

Soeger billeder …

Viser relaterede bibelsteder, der kan bidrage til forståelsen af teksten.

Krydsreferencer

Ingen krydsreferencer for denne tekst.