Ehud
Easton's Bible Dictionary
Forening.
En efterkommer af Benjamin (1 Krøn 7,10), hans oldebarn.
Søn af Gera, af Benjamins stamme (Dom 3,15). Efter Otniels død faldt folket igen i afgudsdyrkelse, og Eglon, Moabs konge, forenede sine skarer med ammonitternes og amalekitternes, gik over Jordan og indtog byen Jeriko, og i atten år holdt han hele dette område underkuet og krævede en årlig skat af det. Til sidst dræbte Ehud ved list Eglon med en tveægget dolk, en alen lang, og slog moabitterne på flugt ved Jordans vadesteder, hvor han dræbte 10.000 af dem. Fra da af havde landet, i det mindste Benjamin, ro “i firs år” (Dom 3,12-30). Men i sydvest bragte filistrene israelitterne i stor nød (Dom 5,6). Fra denne undertrykkelse blev Shamgar rejst op som deres befrier.
International Standard Bible Encyclopedia
e'-hud (ehudh, »forenet«, »stærk«):
En benjaminit, søn af Gera, Israels befrier fra Moabs undertrykkelse (Dom 3,15-30). Under påskud af et hemmeligt ærinde i forbindelse med betalingen af Israels tribut fik Ehud adgang alene til kong Eglons nærhed. Ehud, som var venstrehåndet, trak det sværd, han havde skjult ved sin højre side, og stak kongen igennem. Han låste dørene til det øverste kammer efter sig, undslap og besejrede sammen med israelitterne Moab ved Jordans vadesteder, hvor de dræbte omkring 10.000. Ehuds navn forekommer igen i Benjamins slægtsregister (1 Krøn 7,10).
F. K. Farr
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).