Elasa
På engelsk: Elasah
Easton's Bible Dictionary
Gud gjorde.
En af Judas efterkommere, af Hezrons familie (1 Krøn 2,39, “Eleasah”).
En efterkommer af kong Saul (1 Krøn 8,37; 9,43).
Søn af Shafan, en af de to, der blev sendt af Sidkija til Nebukadnesar, og som også tog sig af Jeremias' brev til de bortførte i Babylon (Jer 29,3).
International Standard Bible Encyclopedia
el'-a-sa, ele-a'sa (Alasa; KJV Eleasa):
Det sted, hvor Judas lagde sin lejr før slaget, hvor han blev overvældet og dræbt (1Makk 9,5).
Det svarer sandsynligvis til det moderne Khirbet il`asa, mellem de to Bet-horoner.
International Standard Bible Encyclopedia
el'-a-sa ('el`asah, "Gud har gjort"):
(1) En israelit, der havde ægtet en fremmed kvinde (Ezra 10,22).
(2) En søn af Safan, gennem hvem kong Zedekias sammen med Gemarja sendte et budskab til Babylon (Jer 29,3).
Se Eleasah.
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).