e-li'-a-kim ('elyaqim; Eliakeim, "Gud indsætter"):

(1) Hilkijas søn, som efterfulgte Shebna som paladsets forvalter og "storvesir" under Hizkija (Es 22,20). Hans embeds funktioner ses af Esajas' profeti, hvor Shebna afsættes, og Eljakim indsættes i hans sted (Es 22,15). Han er "skatmesteren" (RV, randnote "forvalter") og er "over huset" (Es 22,15).

Ved sin indsættelse bliver han klædt i en kjortel og et bælte, hans embeds insignier, og idet styret overdrages i hans hånd, er han "far for Jerusalems indbyggere og for Judas hus" (Es 22,21). Nøglen til Davids hus lægges på hans skulder, og han alene har magt til at åbne og lukke; dette er et symbol på hans absolutte myndighed som kongens repræsentant (Es 22,22).

En af Salomos embedsmænd er den første, der nævnes som indehaver af denne stilling (1 Kong 4,6), og dette embede blev videreført både i Nordriget og Sydriget (1 Kong 16,9; 1 Kong 18,3; 2 Kong 10,5; 2 Kong 15,5). Dets betydning ses af den kendsgerning, at efter at Azarja var blevet ramt af spedalskhed, var Jotam, hans arving, "over husholdningen og dømte landets folk" (2 Kong 15,5).

Da Sankerib i 701 sendte en hær mod Jerusalem, var Eljakim en af de judæiske fyrster, som på Hizkijas vegne førte forhandling med de assyriske officerer (2 Kong 18,18; 2 Kong 18,26; 2 Kong 18,37; Es 36,3; Es 36,11; Es 36,22). Som følge af angriberens trusler blev han af Hizkija sendt i sækklæde til Esajas for at bede ham om hans bønner til Jahve på Jerusalems vegne (2 Kong 19,2; Es 37,2).

(2) Det oprindelige navn på Jojakim, Josijas søn, som Farao Neko gjorde til konge over Juda (2 Kong 23,34; 2 Krøn 36,4).

(3) En præst, som medvirkede ved indvielsen af Jerusalems mur, der var blevet genopbygget efter hans hjemkomst fra Babylon (Neh 12,41).

(4) En sønnesøn af Zerubbabel og forfader til Jesus (Matt 1,13).

(5) En forfader til Jesus (Luk 3,30).

S. F. Hunter