e-van'-jel-ist:

Dette er en form af det ord, der ordinært oversættes "evangelium" (euaggelion), men her betegner det en, der forkynder dette evangelium for andre (euaggelistes, "en, der bringer godt budskab"), bogstaveligt talt. Gud selv er en evangelist, for Han "forkyndte evangeliet på forhånd for Abraham" (Gal 3,8); Jesus Kristus var en evangelist, for Han "forkyndte også evangeliet" (Luk 20,1); Paulus var evangelist såvel som apostel (Rom 1,15); Filip dialogen var evangelist (ApG 21,8); og Timoteus, præsten (2 Tim 4,5); og faktisk alle de tidlige disciple, som, da de blev drevet ud af Jerusalem, "gik omkring overalt og forkyndte ordet" (ApG 8,4, KJV).

Men Ef 4,11 lærer, at en særlig orden i tjenesten, der udmærker sig fra alle andre, bliver særlig udvalgt af kirkens hoved til dette arbejde i særlig forstand. Alle kan være i besiddelse af evangelistens gave i nogen grad og være forpligtet til at udøve dens ret og pligt, men nogle er særligt udstyret med den. "Han gav nogle til at være apostle; og nogle til at være profeter; og nogle til at være evangelister; og nogle til at være præster og lærere." Det kan ses, at evangelisten som orden i tjenesten går forud for præsten og lærerens orden, et faktum, som harmonerer med arten af det arbejde, hver især stadig anerkendes for at udføre. Evangelisten har ingen fast boligplads, men bevæger sig omkring på forskellige steder, forkyndende evangeliet for dem, der ikke tidligere har kendt det. Da disse bliver omvendt og forenet med Jesus Kristus gennem troen, begynder præstens og lærerens arbejde, at instruere dem videre i Kristi sager og opbygge dem i troen.

På et senere tidspunkt blev navnet "evangelist" givet forfatterne af de fire evangelium, fordi de fortæller evangeliets historie, og fordi virkningen af deres spredelse i begyndelsen var meget på samme måde som arbejdet med den forkyndende evangelist. I karakter bærer evangelierne noget af samme forhold til Apostelbrevene, som evangelister bærer til præster og lærere.

James M. Gray