la-od-i-se'-a (Laodikia): En by i Lilleasien, beliggende i Lykos-dalen i provinsen Frygien, og hjemsted for en af de syv menigheder i Åb (1,11). Den blev skilt fra flere andre byer af samme navn ved tilnavnet Ad Lycum. Den blev grundlagt af Antiochus II (261-246 f.Kr.) af Syrien, som opkaldte den efter sin hustru Laodike, og som befolkede den med syrere og med jøder, der blev flyttet fra Babylonien til byerne i Frygien og Lydien. Skønt Laodikea lå ved den store hovedvej ved knudepunktet for flere vigtige ruter, var den et sted af ringe betydning, indtil den romerske provins Asien blev oprettet i 190 f.Kr. Da blev den pludselig et stort og velstående industricentrum, særlig berømt for den fine sorte uld fra sine får og for det frygiske pulver til øjnene, som blev fremstillet dér (jf. Åb 3,18). I nærheden lå Men Karous tempel og en berømt lægeskole. I år 60 e.Kr. blev byen næsten fuldstændigt ødelagt af et jordskælv, men dens borgere var så velhavende, at de afslog den tilbudte hjælp fra Rom og hurtigt genopbyggede den for egen regning (jf. Åb 3,17). Det var en by med stor rigdom og omfattende bankvirksomhed (jf. Åb 3,18). Man ved kun lidt om kristendommens tidlige historie dér; Timotheus, Markus og Epafras (Kol 1,7) synes at have været de første til at indføre den. Laodikea blev dog tidligt det vigtigste bispesæde i Frygien, og omkring 166 e.Kr. led dets biskop Sagaris martyrdøden. I 1071 blev byen indtaget af seldsjukkerne; i 1119 blev den vundet tilbage til de kristne af Johannes Komnenos, og i det 13. århundrede faldt den endeligt i tyrkernes hænder.

Ruinerne, som nu kaldes Eski Hissar, eller det gamle slot, ligger nær det moderne Gonjelli ved jernbanen, og de har længe tjent som stenbrud for bygmestre i nabobyen Denizli. Blandt dem er der ikke fundet noget fra før den romerske periode. Et af de to romerske teatre er bemærkelsesværdigt velbevaret, og man kan endnu se stadionet, en søjlegang, akvædukten, som førte vandet over dalen til byen ved hjælp af en omvendt hævert af stenrør, en stor nekropol og ruinerne af tre tidlige kristne kirker.

E. J. Banks