chan'-el ('aphiq (rod 'aphaq, "at holde eller rumme", "at være stærk"; jf. arabisk 'afaq "at overvinde" og 'afiq, "fremragende"); shibboleth (shabhal, "at gå", "at gå op eller vokse", "at flyde"; jf. arabisk 'asbal, "at flyde", "at regne", "at sætte aks"; sabalat, "et kornaks"; sabil, "en vej", "en offentlig kilde")): I Job 12,21; Job 40,18; Job 41,15 har vi 'aphiq i betydningen "stærk" (men jf. 40,18, Revised Version (British and American) "rør" (af bronze)). Andre steder oversættes det "flod", "bæk", "strøm", "leje" eller "vandløb". Shibboleth (på Efraims dialekt cibboleth (Dom 12,6)) betyder "et kornaks" (1 Mos 41,5 ff; Ruth 2,2; Es 17,5) eller "en vandflod" (Sl 69,2; Sl 69,15; Es 27,12). I 2 Sam 22,16 (jf. Sl 18,15) har vi: "Da kom havets lejer til syne, verdens grundvolde blev blotlagt, ved Jahves trussel, ved pustet fra hans næsebors ånde." Dette minder om "dybets kilder" (1 Mos 7,11; 1 Mos 8,2; Ordsp 8,28). Det er et spørgsmål, hvor langt vi bør tillægge disse gamle forfattere del i moderne forestillinger om oceanografi, men tanken synes at være, at havets vand trækker sig tilbage, så undersøiske skråninger og render blotlægges, sådan som vi ved findes som følge af erosion i en tidligere hævningsperiode, da den pågældende del af havbunden var tørt land.

Det forhold, at mange vandløb i Israels land kun løber i regntiden, synes der at blive henvist til i Job 6,15; og måske også i Sl 126,4.

Se bæk; flod.

Alfred Ely Day