Fra latin levir, “en ægtemands bror”, navnet på en gammel skik, som Moses foreskrev. Når en israelit døde uden afkom, skulle hans efterlevende bror gifte sig med enken for at føre sin brors slægt videre gennem den søn, der kunne blive født i dette ægteskab (1 Mos 38,8; 5 Mos 25,5-10; jf. Ruth 3; 4,10). Formålet var “at oprejse afkom for den afdøde bror”.