lik-a-o'-ni-a, li-ka-o'-ni-a (Lukaonia (ApG 14,6), Lukaonisti, (ApG 14,11, "på Lykaoniens sprog"); Lykaonien menes, ifølge den sydgalatiske opfattelse, med udtrykket ten Galatiken choran i ApG 18,23, og begivenhederne i ApG 16,1-4 hører til Lykaonien): Var et land i den centrale og sydlige del af Lilleasien, hvis grænser og udstrækning varierede i forskellige perioder. På Paulus' tid grænsede det mod nord op til Galatien i egentlig forstand (men lå i den romerske provins Galatien), mod øst til Kappadokien, mod syd til Kilikien Tracheia og mod vest til Pisidien og Frygien. Grænsen mellem Frygien og Lykaonien gik mellem Ikonion og Lystra (se ICONIUM). Lykaonien består af en jævn slette, vandløs og træløs, som ved sin sydlige rand over en strækning hæver sig op i Taurus' forland, og som på sin østlige side brydes af den vulkanske masse Kara-Dagh og af mange mindre høje. Strabon oplyser os om, at kong Amyntas af Galatien lod mange fåreflokke græsse på den lykaoniske slette. En stor del af den nordlige del af Lykaonien har ved nyere fund vist sig at have tilhørt de romerske kejsere, som arvede Amyntas' krongodser.

I ApG 14,6 sammenfattes Lykaonien som bestående af byerne Lystra og Derbe og distriktet (med mange landsbyer) omkring dem. Denne beskrivelse henviser til en bestemt inddeling af Lykaonien, som er den eneste, der nævnes i Bibelen. På Paulus' tid bestod Lykaonien af to dele, en vestlig og en østlig. Den vestlige del var en "region" eller underafdeling af den romerske provins Galatien; den østlige blev kaldt Lycaonia Antiochiana efter Antiochus af Kommagene, under hvem den var blevet lagt i 37 e.Kr. Denne ikke-romerske del blev gennemrejst af Paulus; men der er ikke nedskrevet noget om hans rejse gennem den (se DERBE). Den omfattede den vigtige by Laranda; og når Lykaonien beskrives som bestående af byerne Lystra og Derbe og det omgivende distrikt, tænker forfatteren tydeligvis kun på den vestlige del af Lykaonien, som lå i og udgjorde en "region" i provinsen Galatien. Dette er det landområde, der menes i ApG 18,23, hvor det kaldes Galatiens "region" og stilles side om side med Frygien, en anden region i Galatien. Provinsen Galatien var inddelt i distrikter, som teknisk blev kaldt "regioner", og det romerske Lykaonien kaldes "Galatiens region" i underforstået kontrast til det antiochianske Lykaonien, som lå uden for den romerske provins. Af Lykaoniens sprog (se LYSTRA) er der intet bevaret bortset fra nogle person- og stednavne, som drøftes i Kretschmars Einleitung in die Gesch. der griech. Sprache.

LITTERATUR.

Ramsay, Historical Commentary on Galatians (Introduction); Sterrett, Wolfe Expedition (indskrifter).

W. M. Calder