lus (par`osh; sammenlign arabisk barghut, "lus," og barghash, "myg" (1 Sam 24,14; 1 Sam 26,20).; kinnim (2 Mos 8,16), "lus," RV, randnote "sandfluer" eller "lus"; Septuaginta skniphes, sandsynligvis bedst gengivet "gnat"; se GNAT; LUS):

I 1 Sam 1 søger Saul David i ørkenen ved En-Gedi, og David, efter at have skåret skørtet af Sauls kappe i hulen, råber til ham: "Hvis efterfølge er kongen af Israel udgået? hvis efterfølge forfølger du? efter en død hund, efter en lus" (24,14). Igen i 1 Sam 26,20 søger Saul David i ørkenen ved Zif, og David, efter at have taget lansen og lerkruset fra ved siden af Saul mens han sov, råber til ham: ".... kongen af Israel er udgået for at søge en lus, ligesom når nogen jager efter en agerhøne i bjergene." Lusen bruges her som symbol på Davids ubetyelighed, muligvis forbundet, i den anden passage, med tanken om den vanskelighed, Saul havde med at få fat på ham. I Encyclopedia Biblica finder Cheyne fejl med en lignende tolkning givet i DB på det grundlag, at det er absurd, at David skulle referere til at jage "en enkelt lus," og foreslår at ændre par`osh 'echadh "en lus," til pere' midhbar, "ørkens vildassel". Forfatteren vil kun sige, at ingen opmærksom bosætter i Israels land ville betragte den tekstuelle ændring som nødvendig.

Linnaeus anerkendte to arter af lus, Pulex irritans, menneskets almindelige parasit, og Pulex (Sarcopsylla) penetrans, den tropiske og subtropiske jigger lus. I dag er mere end hundrede arter registreret, og den nylige opdagelse af, at visse lus er instrumento i overførelsen af pest, har givet nyt momentum til studiet af disse små plager. En lus, der ofte er mere almindelig i huse end Pulex irritans, er "hunde- og kattolusen," forskelligt kendt som Pulex serraticeps, Pulex canis, Pulex felis eller Ctenocephalus canis.

Alfred Ely Day