re-word': På moderne engelsk (undtagen når det er påvirket af de bibelske former) er en »reward« noget, der gives som anerkendelse af en god handling. I de engelske bibeloversættelser bruges »reward« imidlertid ganske generelt om alt, hvad der gives, og udtrykket omfatter gengældelse for ondt (Sl 91,8), løn (1 Tim 5,18 KJV), bestikkelser (Mika 7,3) og gaver (Jer 40,5 KJV). Revised Version (British and American) har specialiseret betydningen i en række tilfælde (Sl 94,2; Ez 16,34; Jer 40,5 osv.), men ikke systematisk.

wa'-jez, wa'-jiz (chinnam, maskoreth, pe`ullah, sakhar, sakhar; misthos, opsonion):

(1) Chinnam betyder "gratis", uden omkostning eller nogen fordel, for intet eller forgæves; løn i betydningen rimeligt vederlag. Jeremias udtaler ve over den, som "bruger sin næstes tjeneste uden løn og ikke giver ham hans betaling" (Jer 22,13; det eneste sted, hvor ordet bruges).

(2) Maskoreth betyder "belønning" eller "løn". Laban sagde til Jakob: "Skulle du derfor tjene mig for intet? Sig mig, hvad skal din løn være?" (1 Mos 29,15). Jakob sagde om Laban, da han talte til Rakel og Lea: "Jeres far har bedraget mig og ændret min løn ti gange" (1 Mos 31,7; jf. 31,41).

(3) Pe`ullah betyder almindeligvis "arbejde", "møje", "belønning", "løn". Den gamle levitiske lov insisterede på ærlighed i lønforhold og på hurtighed i betalingerne: "En daglejers løn må ikke blive hos dig natten over indtil morgenen" (3 Mos 19,13).

(4) Mistakker betyder "fortjeneste", "betaling", "belønning", "løn", fra roden sakhar, der betyder "at leje", og rummer tanken om et midlertidigt køb: "Den, der tjener løn, tjener løn til at lægge den i en pung med huller" (Hag 1,6).

(5) Sakhar betyder "betaling efter aftale", i materiel forstand som løn, underhold, kost og således godtgørelse, belønning, pris, fordel, løn--tilsyneladende løn modtaget efter en aftale om tidspunkt, måde og beløb for betalingen. Laban (arbejdsgiver) sagde til Jakob (arbejdstager): "Fastslå din løn for mig, så vil jeg give den" (1 Mos 30,28); "Hvis han sagde sådan: De plettede skal være din løn" (1 Mos 31,8); Faraos datter sagde til Moses' mor: "Tag dette barn med dig og am det for mig, så vil jeg give dig din løn" (2 Mos 2,9); Nebukadrezzar og hans hær gjorde tjeneste mod Tyrus, "men han fik ingen løn, og heller ikke hans hær" (Ez 29,18), og byttet fra Egypten "skal være lønnen for hans hær" (Ez 29,19); en hurtig og sikker dom forudsiges over "dem, der undertrykker daglejeren i hans løn, enken og den faderløse" (Mal 3,5).

(6) Misthos betyder enten i bogstavelig eller billedlig forstand "betaling for tjeneste", enten oprindelig eller gavnlig, og således belønning, betaling, løn. I Joh 4,36 sagde Jesus: "Den, der høster, får løn og samler frugt til evigt liv." 2 Pet 2,15 har ændret "løn" (King James Version) til "betaling" og lyder: "som elskede betalingen for uretfærdighed."

(7) Opsonion betyder primært "rationer til soldater" (opson er ordet for tilberedt kød) og således "betaling" eller sold, forsørgelsesløn. I Luk 3,14 sagde Johannes til soldaterne: "Vær tilfredse med jeres løn"; "Syndens løn er død" (Rom 6,23); Paulus sagde: "Jeg plyndrede andre menigheder ved at tage løn af dem" (2 Kor 11,8); det samme ord i 1 Kor 9,7 oversættes "udgifter".

Bibelen omtaler både faktisk løn og billedlig løn. Af faktisk løn er der tre slags:

(1) pengeløn,

(2) forsørgelsesløn (sædvanligvis mad), og

(3) hvad man kan kalde "bytteløn", løn i naturalier, undertiden i form af "mennesker", f.eks. Jakobs løn fra Laban.

Ofte modtog arbejdere og soldater både penge og "kost og logi" som løn. Arbejderen på Det Nye Testamentes tid modtog omkring 15 cent om dagen ("skillingen" i Matt 20,2), foruden i nogle tilfælde sin forsyning. Den gamle lov krævede daglig betaling, ærlighed i handelen og også tilstrækkelig mad til arbejderen.

Det er praktisk talt umuligt at prøve "bibelske" lønninger ud fra nogen af de moderne økonomers teorier. I denne forbindelse kan det dog være af interesse blot at nævne de seks hovedteorier. Kort sagt er de:

(1) lønfondsteorien,

(2) levestandardteorien,

(3) den tysk-socialistiske teori,

(4) produktionsteorien,

(5) Henry Georges teori, og

(6) arbejderens værditeori.

Begivenhederne i Det Gamle Testamente om Jakob og i Det Nye Testamente i Matt 20 viser begge, at arbejderen var prisgivet arbejdsgiverens forgodtbefindende. Derfor kan vi betegne Bibelens lov om løn som "arbejdsgiverens teori".

William Edward Raffety