liv'-er (qabhedh, afledt af en rod, der betyder "at være tung", da den er den tungeste af indvoldene; Septuaginta hepar): Ordet forbindes sædvanligvis med det hebraiske yothereth (se CAUL) (2 Mos 29,13; 2 Mos 29,22; 3 Mos 9,10; 3 Mos 9,19) som en særlig del, der sættes til side til brændofferet.

Dette betegner leverens store lap eller flig, Lobos tou hepatos (således Septuaginta og Josefus, Ant, III, ix, 2, (228)). Andre tolker det imidlertid som den hinde, der dækker leverens øverste del, undertiden kaldet det "lille omentum". Således Vulgata: reticulurn iecoris. Den strækker sig fra leverens furer til mavens krumning. Atter andre anser den for at være den "fede masse ved leverens åbning, som når til nyrerne og bliver synlig, når det lille omentum eller hinden fjernes" (Driver og White, Leviticus, 65).

Som i middelalderens skolastiske psykologi spillede leveren en vigtig rolle i de semitiske folks videnskab. Den var følelsens sæde og blev således ensbetydende med sindelag, disposition, karakter (sammenlign assyrisk kabittu, "lever", "sindelag", "karakter", og arabisk kabid, folkeligt kibdi). Således udtrykker Jeremias sin dybe sorg med ordene: "Min lever er udgydt på jorden på grund af mit folks datters ødelæggelse" (Klag 2,11). Leveren betragtes også som en af kroppens vigtigste og mest livsnødvendige dele (sammenlign Vergil, cerebrum, iecur domicilia vitae). En skade på den svarer til døden. Derfor finder vi skæbnen for en mand, der lokkes af en løsagtig kvindes smiger, sammenlignet med oksen, der "går til slagtningen .... indtil en pil gennemborer hans lever; som en fugl skynder sig i fælden og ikke ved, at det gælder dens liv" (Ordsp 7,22; Ordsp 7,23; resten af verset er uklar med hensyn til betydningen).

I nogle få passager i Det Gamle Testamente er kabhedh ("lever") og kabhodh ("herlighed") blevet forvekslet, og vi er usikre på den rette oversættelse. Flere forfattere, for blot at give ét eksempel, ville læse kabhedh i Sl 16,9 af hensyn til hebraisk poetisk parallelisme: "Derfor glæder mit hjerte sig, og min lever (de engelske bibeloversættelser, "herlighed") jubler." Selv om dette er ganske muligt, er det ikke let at afgøre, da "min herlighed" ifølge jødisk fortolkning er synonymt med "min sjæl", hvilket ville give en lige så passende parallelisme.

Leveren har altid spillet en vigtig rolle i hedensk spådomskunst, som vi har mange eksempler på i gammel og moderne tid blandt grækere, etruskere, romere og nu blandt afrikanske stammer. Profeten Ezekiel giver os et bibelsk eksempel. Babylons konge, som havde søgt at finde ud af, om han skulle angribe Jerusalem, spurgte ved at ryste "pile frem og tilbage, han rådspurgte terafim, han så i leveren" (Ez 21,21 (hebraisk 21,26); sammenlign Tobit 6,4 ff.; 8,2).

Se ASTROLOGY, 3; DIVINATION.

H. L. E. Luering