suf'-er-ing: En stor mangfoldighed af hebraiske og græske udtryk, for mange til at opregnes her, er blevet oversat med "suffering" og andre former afledt af samme verbum. Ordets mest indlysende betydninger er følgende:

(1) Den almindeligste betydning i de engelske bibeloversættelser er måske "at tillade", "at give lov", "at give tilladelse til": "Moses tillod at skrive et skilsmissebrev og at sende hende bort" (Mark 10,4).

(2) "At erfare", "at gennemgå", "at udholde": "Jeg har lidt meget i dag i en drøm på grund af ham" (Matt 27,19). En kvinde "havde lidt meget under mange læger" (Mark 5,26). Andre almindelige vendinger er "at lide trængsel" (1 Thess 3,4; Hebr 11,25, RV "dele mishandling"), "at lide nød" (2 Tim 2,9), "at lide modgang" (Hebr 13,3 KJV, RV "at blive mishandlet"), "at lide vanære" (KJV "skam", ApG 5,41), "at lide vold" (Matt 11,12), "at lide uret" (ApG 7,24), "at lide rædsel" (Sl 88,15), "at lide skibbrud" (2 Kor 11,25), "at lide sult" (Sl 34,10; Ordsp 19,15), "at lide tørst" (Job 24,11).

(3) "At finde sig i", "at tåle": KJV, "For I tåler gerne tåber (RV "I bærer gerne over med de uforstandige"), eftersom I selv er vise" (2 Kor 11,1; 2 Kor 11,9).

(4) "At gennemgå straf": "Mener I, at disse galilæere var syndere frem for alle galilæerne, fordi de har lidt dette?" (Luk 13,2).

(5) "At lide tab": "Hvis nogens værk bliver brændt op, skal han lide tab" (1 Kor 3,15; også Fil 3,8). (6) "At lide døden." Her er de tydeligste henvisninger til Kristi lidelse eller passion, som ganske vist omfatter udholdelsen af utallige trængsler og lidelser, der alle kulminerer i hans stedfortrædende død for mennesket (Matt 16,21; Mark 8,31; Mark 9,12; Luk 9,22; Luk 17,25; Luk 22,15; Luk 24,26; Luk 24,46; ApG 3,18; ApG 17,3; ApG 26,23; 1 Pet 3,18).

Lidelse hører med til opdragelsen af alle Kristi efterfølgere (Rom 8,17; 2 Kor 1,7; Gal 3,4; Fil 3,10; 1 Thess 2,2; 2 Thess 1,5; 2 Tim 2,12; 2 Tim 3,12; Jak 5,10; 1 Pet 2,20; 1 Pet 3,14; 1 Pet 3,17; 1 Pet 4,1; 1 Pet 4,13; 1 Pet 4,16; 1 Pet 5,10). Sådan lidelse kaldes en lidelse for Guds eller Kristi skyld (Jer 15,15; ApG 9,16; Fil 1,29; 2 Tim 1,12). Dette fællesskab i lidelsen forener os med Guds hellige til alle tider (Jak 5,10) og er i sandhed et fællesskab med Herren selv (Fil 3,10), som bruger denne tugt til at forme os mere og mere efter sin karakter.

H. L. E. Luering