Jobs Bog 32
1 Da holdt disse tre mænd op med at svare Job, fordi han i egne øjne var retfærdig.*
2 Og Elihu, søn af Barak’el fra Buz,* af Rams* slægt blev rasende.* På Job blev han rasende fordi han gjorde sig selv° mere retfærdig end Gud,*
3 og på hans tre venner blev han rasende, fordi de ikke kunne finde et svar, og alligevel dømte Job skyldig.*
4 Elihu havde ventet på* at Job blev færdig med talen, for de var ældre i alder end ham.
5 Da Elihu så at de tre mænd ikke havde noget svar at komme med, blev han rasende.
6 Da svarede Elihu, Barak’els søn, fra Buz:
»Jeg er i en ung alder,
og I er ældre mænd,
derfor holdt jeg mig ængsteligt tilbage, og jeg var bange for
at oplyse jer om min viden.*
»Jeg er i en ung alder,
og I er ældre mænd,
derfor holdt jeg mig ængsteligt tilbage, og jeg var bange for
at oplyse jer om min viden.*
7 Jeg tænkte: ›Lad alderen tale,
og lad de mange år formidle* visdom!‹
og lad de mange år formidle* visdom!‹
8 Dog, ånden,° den er i mennesket,
og den Almægtiges åndedræt* giver dem indsigt.
og den Almægtiges åndedræt* giver dem indsigt.
9 Det er ikke de ældste som er vise,
og heller ikke de gamle der forstår hvad der er ret.
og heller ikke de gamle der forstår hvad der er ret.
10 Derfor siger jeg: ›Hør på mig,
også jeg vil oplyse jeg om min viden.‹
også jeg vil oplyse jeg om min viden.‹
11 Ja, jeg ventede* på jeres ord,
lagde øre til jeres indsigt*
indtil I fik tænkt jer frem* til ordene.
lagde øre til jeres indsigt*
indtil I fik tænkt jer frem* til ordene.
12 Jeg har været meget opmærksom på at forstå jer,
men se, der var ingen
som kunne bevise at Job tog fejl.
Svare på hans tale kunne ingen af jer.
men se, der var ingen
som kunne bevise at Job tog fejl.
Svare på hans tale kunne ingen af jer.
13 Sig nu ikke: ›Vi har fundet visdom,
Gud skal gendrive ham, ikke et menneske!‹
Gud skal gendrive ham, ikke et menneske!‹
14 Men han har ikke fremlagt* sagen for mig,
og jeg vil ikke svare ham med jeres ord.
og jeg vil ikke svare ham med jeres ord.
15 De er grebet af rædsel,* de kunne ikke længere svare,
ordene er blevet borte for dem.
ordene er blevet borte for dem.
16 Skal jeg vente fordi de ikke taler,
fordi de står der, og ikke svarer længere?
fordi de står der, og ikke svarer længere?
17 Også jeg for min del vil give mit svar.
også jeg vil oplyse jer om min viden.
også jeg vil oplyse jer om min viden.
18 For jeg er fuld af ord,
ånden°* i mit indre* trænger sig på.
ånden°* i mit indre* trænger sig på.
19 Se, mit indre er som vin der ikke er åbnet for,
som nye sække der er ved at sprænges.
som nye sække der er ved at sprænges.
20 Lad mig tale så jeg kan få luft;
jeg vil åbne mine læber og svare.
jeg vil åbne mine læber og svare.
21 Jeg vil ikke tage parti for nogen,*
og jeg vil ikke smigre noget menneske,
og jeg vil ikke smigre noget menneske,
22 for jeg forstår mig ikke på at smigre,
for min skaber ville hurtigt tage mig væk.*
for min skaber ville hurtigt tage mig væk.*
Henter interlinear…