Jobs Bog 41
1 Ja, ens håb viser sig virkelig at være et bedrag,
falder man ikke også om ved synet af den?
falder man ikke også om ved synet af den?
2 Ingen er så dumdristig at han vækker den. Hvem er da han som kan bestå for mit ansigt?
3 Hvem har givet mig noget først så at jeg skulle betale?
Hvad der er under hele himlen, det er mit!
Hvad der er under hele himlen, det er mit!
4 Jeg vil ikke tie om dens lemmer
og arten af dens styrke og ynden over dens kropsbygning.
og arten af dens styrke og ynden over dens kropsbygning.
5 Hvem kan fjerne dens ydre klædning,
ind imellem dens dobbelte tandrækker hvem kan komme ind der?
ind imellem dens dobbelte tandrækker hvem kan komme ind der?
6 Dens ansigts døre, hvem kan åbne dem?
Omkring dens tænder er der skræk.
Omkring dens tænder er der skræk.
7 En stolthed er dens rækker af skjolde,
lukket til som et fast segl.
lukket til som et fast segl.
8 Det ene sidder så tæt på det andet
at der ikke kan komme luft mellem dem.
at der ikke kan komme luft mellem dem.
9 Det ene hænger fast til det andet,
og de griber ind i hinanden og skilles ikke ad.
og de griber ind i hinanden og skilles ikke ad.
10 Dens nysen frembringer lys,
dens øjne er som morgenrødens øjenvipper.*
dens øjne er som morgenrødens øjenvipper.*
11 Fra dens mund strømmer fakler,
gnister af ild fyger ud.
gnister af ild fyger ud.
12 Ud af dens næsebor kommer røg
som fra en gryde der koger, og fra siv.
som fra en gryde der koger, og fra siv.
13 Dens ånde kan antænde kul,
og en flamme står ud af dens mund.
og en flamme står ud af dens mund.
14 I dens hals bor styrke,
og foran den danser forfærdelse.
og foran den danser forfærdelse.
15 Dens køds folder klæber sammen,
de er som støbt på den, de kan ikke bevæges.
de er som støbt på den, de kan ikke bevæges.
16 Dens hjerte er støbt fast som sten
og støbt fast som den nederste møllesten.
og støbt fast som den nederste møllesten.
17 Når den rejser sig, frygter de mægtigste,
Helt ødelagt af rædsel trækker de sig tilbage.
Helt ødelagt af rædsel trækker de sig tilbage.
18 Angriber man den med sværd, bider det ikke på,
hverken spyd, kastevåben eller lanse.
hverken spyd, kastevåben eller lanse.
19 Den betragter jern som strå
og bronze som råddent træ.
og bronze som råddent træ.
20 Ingen bues pil jager den på flugt.
Slyngens sten forvandles til strå* for den.
Slyngens sten forvandles til strå* for den.
21 En kølle betragtes som strå,
og den ler ad det dirrende krumsværd.
og den ler ad det dirrende krumsværd.
22 På undersiden af den er der de skarpeste skæl
der efterlader spor i mudderet som en tærskeslæde.
der efterlader spor i mudderet som en tærskeslæde.
23 Den bringer det dybe hav i kog som en gryde,
den gør havet til en salvegryde.
den gør havet til en salvegryde.
24 Den oplyser en sti efter sig,
man synes urdybet er som gråt hår.
man synes urdybet er som gråt hår.
25 Ingen på jord er dens lige,
den er dannet til at være uden rædsel.*
den er dannet til at være uden rædsel.*
26 Alt det ophøjede ser han,
det er ham som er konge over alle stolte skabninger.«
det er ham som er konge over alle stolte skabninger.«
Henter interlinear…