Salmernes Bog 132

1 Valfartssang.
Husk, HERRE, på David
for al hans møje

2 da han aflagde den ed til HERREN,
gav Jakobs Mægtige det løfte:

3 »Jeg vil aldrig gå ind i min teltbolig,
jeg vil aldrig stige op på mit sengeleje,

4 jeg vil aldrig give søvn til mine øjne,
hvile til mine øjenlåg,

5 før jeg har fundet et sted til HERREN,
en bolig til Jakobs Mægtige.«

6 Se, vi hørte om den i Efrata,
vi fandt den paa Ja’ars mark.

7 Lad os gå til hans bolig,
lad os kaste os ned for hans fødders skammel.

8 Rejs dig, HERRE, til dit hvilested,
du og din magtfulde ark!

9 Dine præster skal iklæde sig retfærdighed
og dine fromme skal juble.

10 For Davids, din tjeners, skyld
må du ikke afvise din salvedes ansigt!

11 HERREN svor David
en troværdig ed, som han ikke går fra:
»Af dit livs frugt
vil jeg sætte en på din trone.

12 Hvis dine sønner holder min pagt
og mine vedtægter, som jeg vil lære dem,
så skal også deres børn for evigt
sidde på din trone.«

13 For HERREN har udvalgt Zion,
han har ønsket det som sin bopæl:

14 »Det er mit hvilested for evigt,
her vil jeg bo, for jeg har ønsket det.

15 Dets føde vil jeg velsigne rigeligt,
jeg vil mætte dets fattige med brød,

16 og jeg vil klæde dets præster i frelse,
og dets hellige skal juble højt.

17 Dér vil jeg lade et horn vokse frem for David,
jeg har sørget for en lampe for min salvede.

18 Hans fjender vil jeg klæde i skam,
men på ham skal hans krone stråle.«