Salmernes Bog 137
1 Ved Babylons floder, dér sad vi,ja, vi græd
når vi mindedes Zion.
når vi mindedes Zion.
2 I poplerne i landet
hængte vi vore citere.
hængte vi vore citere.
3 For dér krævede
vores fangevogtere at vi skulle synge,
og vore plageånder at vi skulle være glade:
»Syng for os
af Zions sange!«
vores fangevogtere at vi skulle synge,
og vore plageånder at vi skulle være glade:
»Syng for os
af Zions sange!«
4 Hvordan skulle vi synge HERRENS sang
på fremmed jord?
på fremmed jord?
5 Hvis jeg glemmer dig,Jerusalem,
gid min højre så må svigte;
gid min højre så må svigte;
6 gid min tunge må klæbe til min gane
hvis jeg ikke husker dig,
hvis jeg ikke ophøjer Jerusalem
over min højeste glæde.
hvis jeg ikke husker dig,
hvis jeg ikke ophøjer Jerusalem
over min højeste glæde.
7 Husk dog, HERRE, Edoms sønner
for Jerusalems dag,
da de sagde:
»Riv ned,riv ned til dens grund.«
for Jerusalems dag,
da de sagde:
»Riv ned,riv ned til dens grund.«
8 Babylons datter,som skal ødelægges!
Lykkeligden som gengælder dig
din gerningsom du gjorde mod os.
Lykkeligden som gengælder dig
din gerningsom du gjorde mod os.
9 Lykkeligden som griberog knuser
dine børn mod klippen.
dine børn mod klippen.
Henter interlinear…