Salmernes Bog 139
1 Til korlederen.
Af David. En salme.
HERRE, du har udforsket mig og kender mig.
Af David. En salme.
HERRE, du har udforsket mig og kender mig.
2 Du ved om jeg sidder eller står,
du kender min tanke på lang afstand.
du kender min tanke på lang afstand.
3 Er jeg på tur eller hviler ud, har du registreret det,
og alle mine veje er du fortrolig med.
og alle mine veje er du fortrolig med.
4 For der er ikke et ord på min tunge
før du, HERRE, fuldt ud har kendskab til det.
før du, HERRE, fuldt ud har kendskab til det.
5 Bagfra og forfra omslutter du mig,
du lægger din hånd på mig.
du lægger din hånd på mig.
6 Det er for vidunderligt til at jeg forstår det,
det er så højt at jeg ikke magter det.
det er så højt at jeg ikke magter det.
7 Hvor skulle jeg gå hen fra din Ånd?
Og hvor skulle jeg flygte hen fra dig°?
Og hvor skulle jeg flygte hen fra dig°?
8 Hvis jeg stiger op til himlen, så er du dér,
og skaffer jeg mig en seng i dødsriget,° se, så er du dér!
og skaffer jeg mig en seng i dødsriget,° se, så er du dér!
9 Ville jeg tage morgenrødens vinger,
slå mig ned ved havets ende,
slå mig ned ved havets ende,
10 så ville din hånd også lede mig dér,
og din højre hånd holde mig fast.
og din højre hånd holde mig fast.
11 Og ville jeg sige: »I sandhed, mørke skal dække mig
og lys omkring mig blive til nat,«
og lys omkring mig blive til nat,«
12 så ville heller ikke mørket være mørke for dig,
men natten lyse som dagen,
mørket være for dig som lyset.
men natten lyse som dagen,
mørket være for dig som lyset.
13 Ja, det var dig der dannede mine nyrer,
du vævede mig i min mors liv.
du vævede mig i min mors liv.
14 Jeg vil takke dig fordi jeg er så overvældende vidunderlig skabt,
vidunderlige er dine gerninger,
og jeg selv° ved det fuldt ud.
vidunderlige er dine gerninger,
og jeg selv° ved det fuldt ud.
15 Mine knogler var ikke skjult for dig
da jeg blev dannet i det skjulte,
blev formet fra den dybe jord
da jeg blev dannet i det skjulte,
blev formet fra den dybe jord
16 Da jeg var foster, så dine øjne mig,
og i din bog var de alle skrevet,
dagene var fastsatte,
hver eneste uden undtagelse.
og i din bog var de alle skrevet,
dagene var fastsatte,
hver eneste uden undtagelse.
17 Og for mit vedkommende, hvor vanskelige at fatte er dine tanker, Gud,
hvor mægtig er dog deres sum!
hvor mægtig er dog deres sum!
18 Vil jeg tælle dem, er de flere end sand,
vågner jeg, er jeg stadig hos dig.
vågner jeg, er jeg stadig hos dig.
19 Gid du ville dræbe, Gud, den ugudelige,
og I drabsmænd, vig fra mig!
og I drabsmænd, vig fra mig!
20 De som taler om dig med onde planer,
bruger dit navn til falskhed, dine fjender,
bruger dit navn til falskhed, dine fjender,
21 dem som hader dig, HERRE, skulle jeg ikke hade
og væmmes ved dem som rejser sig mod dig?
og væmmes ved dem som rejser sig mod dig?
22 Med fuldendt had hader jeg dem,
de er blevet mine fjender.
de er blevet mine fjender.
23 Udforsk mig, Gud, og kend mit hjerte,
prøv mig, og kend mine urovækkende tanker!
prøv mig, og kend mine urovækkende tanker!
24 Og se om der er en afguds vej i mig,
og led mig på evigheds vej!
og led mig på evigheds vej!
Henter interlinear…