Spring til indhold

Den frie bibel

Salmernes Bog 22

1 Til korlederen. Efter »Morgenrødens hind«.
Salme af David.
2 Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?
Fjernt fra min frelse er mit skrigs ord.
3 Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke,
og om natten, men jeg bliver ikke beroliget.
4 Men du er hellig,
tronende på Israels lovsange!
5 Vores fædre stolede på dig,
de stolede på dig, og du befriede dem.
6 Til dig råbte de og blev reddet,
de stolede på dig og blev ikke gjort til skamme.
7 Men jeg er en orm og ikke en mand,
til spot for mennesker og foragtet af folk.
8 Alle der ser mig, spotter mig,
de vrænger mund, de ryster på hovedet:
9 »Vælt det på HERREN, lad ham befri ham,
han må redde ham, for han har velbehag i ham«!
10 Du er dog den som drog mig af mors liv,
du gav mig tryghed ved min mors bryster.
11 På dig blev jeg kastet fra fødslen,
fra min mors liv er du min Gud.
12 Vær ikke fjernt fra mig, for nød er nær,
for der er ingen hjælper.
13 Mange tyre har indesluttet mig,
Bashans stærke har omringet mig.
14 De har spærret deres gab op imod mig
som en løve der river og brøler.
15 Jeg er hældt ud som vand,
og alle mine knogler er vredet af led,
mit hjerte er blevet som voks,
det er smeltet midt i mit indre.
16 Min kraft er tørret ud som et potteskår,
min tunge er klæbet til mine gummer,
du har lagt mig ned i dødens støv.
17 For hunde har omringet mig,
en flok af ugerningsmænd har slået kreds omkring mig,
de har gennemboret mine hænder og mine fødder.
18 Jeg kan tælle alle mine knogler,
de spejder, så ser de mig
19 De deler mine klæder imellem sig
og kaster lod om mit tøj.
20 Men du, HERRE, vær ikke langt borte!
Min styrke, skynd dig at komme mig til hjælp!
21 Red mit liv° fra sværdet,
mit eneste fra hundes vold!
22 Frels mig fra løvens gab
og fra bøflers horn – du har svaret mig!
23 Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre,
midt i flokken vil jeg lovprise dig.
24 I som frygter HERREN, lovpris ham!
Alle Jakobs efterkommere, vis ham ære,
og frygt for ham, alle Israels efterkommere!
25 For han har ikke foragtet og ikke afskyet
den hjælpeløses elendighed, og han skjulte ikke sit ansigt for ham,
men da han råbte til ham om hjælp, hørte han.
26 Fra dig kommer min lovsang i en stor gruppe,
jeg vil indfri mine løfter foran dem som frygter ham.
27 De ydmyge skal spise og mættes,
de skal prise HERREN, de som søger ham.
Må jeres hengivenhed° vare for evigt!
28 Alle jordens ender skal huske på og omvende sig til HERREN,
og alle folks slægter skal bøje sig ned for dig°.
29 For kongemagten tilhører HERREN,
og han regerer over folkeslagene.
30 Alle jordens mægtige spiste og tilbad foran ham.°
De vil falde på knæ, alle der stiger ned i støvet,
og sig selv° holdt han ikke i live.
31 Efterkommerne skal tjene ham,
der skal fortælles om Herren til efterslægten.
32 De skal komme og forkynde hans retfærdighed
for et folk der fødes.
For han har handlet.