Salmernes Bog 50

1 Salme af Asaf.
Gud, Gud HERREN har talt
og kaldet ad jorden,
fra solens opgang til dens nedgang.

2 Fra Zion, skønhedens fuldkommenhed,
trådte Gud frem i stråleglans.

3 Vor Gud skal komme og ikke tie,
ild skal fortære for hans ansigt,
og omkring ham stormer det vældigt.

4 Han kalder ad himlen ovenfra
og ad jorden til at dømme hans folk.

5 »Saml til mig mine hellige,
dem der slutter pagt med mig ved slagtoffer.«

6 Og himlene skal forkynde hans retfærdighed,
for Gud, han er dommer. Sela°

7 Hør, mit folk, og jeg vil tale,
Israel, og jeg vil vidne imod dig.
Gud, din Gud er jeg!

8 Jeg vil ikke gå i rette med dig for dine slagtofre
og for dine brændofre som altid er foran mig.

9 Jeg vil ikke tage en ungtyr fra dit hus,
eller bukke fra dine folde.

10 For alt skovens vildt tilhører mig,
dyrene på tusind bjerge.

11 Jeg kender hver fugl i bjergene,
og hvad der rører sig på marken, er hos mig.

12 Hvis jeg bliver sulten, siger jeg det ikke til dig,
for mig tilhører verden og dens fylde.

13 Spiser jeg mon tyres kød
eller drikker bukkes blod?

14 Bring Gud takoffer
og indfri dine løfter til den Højeste!

15 Og kald på mig på nødens dag,
jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.

16 Men til den ugudelige har Gud sagt:
Hvor vover du at opregne mine bud
og tage min pagt i din mund,

17 når du dog har hadet tugt
og har kastet mine ord bag dig?

18 Når du så en tyv, sluttede du venskab med ham,
og fællesskab med ægteskabsbrydere.

19 Du gav din mund frit løb med ondskab,
og med din tunge flettede du bedrag.

20 Du sidder og taler imod din bror,
du bagvasker en søn af din mor.

21 Sådanne ting har du gjort, men jeg har tiet,
du bildte dig ind, at jeg var som du.
Jeg vil drage dig til regnskab og fremlægge det for dine øjne.

22 Forstå dog dette, I som glemmer Gud,
så jeg ikke skal sønderrive uden at nogen kan redde.

23 Den som bringer takoffer, han ærer mig,
og den som lægger sin vej fast, ham vil jeg lade se Guds frelse.