Spring til indhold

Den frie bibel

Salmernes Bog 69

1 Til korlederen. Al-shoshannim. Af David.
2 Frels mig, Gud,
for vandet når mig til halsen,
3 jeg er sunket i dybets dynd,
hvor der ikke er fodfæste.
Jeg er kommet i dybt vand,
og en strøm skyller over mig.
4 Jeg er udmattet af at råbe,
min strube er hæs,
mine øjne er udmattede,
idet jeg venter på min Gud.
5 Flere end hår på mit hoved
er de som hader mig uden grund.
Talrige er de blevet som søger at udrydde mig,
mine løgnagtige fjender.
Det jeg ikke har røvet,
det skal jeg alligevel bringe tilbage.
6 Gud, du har kendt min tåbelighed,
og min skyld var ikke skjult for dig.
7 Lad ikke dem der håber på dig, blive gjort til skamme ved mig,
Herre, Hærskarers HERRE!
Lad ikke dem som søger dig, blive forhånede ved mig,
Israels Gud.
8 For på grund af dig har jeg båret hån,
skændsel har dækket mit ansigt.
9 Jeg er fremmedgjort for mine brødre
og en udlænding for min moders sønner.
10 For nidkærhed for dit hus har fortæret mig,
og spot fra dem som spotter dig, er faldet på mig.
11 Jeg, min sjæl, græd under faste,
men det blev til hån for mig.
12 Jeg brugte sæk som min klædning,
jeg blev genstand for spottetale for dem.
13 De som sidder i porten, vil snakke om mig,
og drankernes viser handler om mig.
14 Men jeg – min bøn er til dig,
HERRE, om en velbehagelig tid,
Gud, i din store nåde°:
Bønhør mig for din frelses sandheds skyld!
15 Red mig op af dyndet så jeg ikke synker,
lad mig blive reddet fra dem der hader mig, og fra vandenes dyb!
16 Lad ikke vandstrømmene skylle over mig,
og lad ikke dybet opsluge mig,
og lad ikke en brønd lukke sin mund over mig!
17 Svar mig, HERRE, for din nåde er god,
vend dit ansigt til mig efter din store barmhjertighed!
18 Og skjul ikke dit ansigt for din tjener,
for jeg er i nød, skynd dig, svar mig!
19 Kom nær til mig, genløs,
udfri mig for mine fjenders skyld!
20 Du har kendt min hån
og min skam og min skændsel,
alle der bekriger mig, har du for øje.
21 Hån har knust mit hjerte,
jeg blev svag.
Jeg ventede på medynk, men der var ingen,
og på trøstere, men jeg fandt ikke nogen.
22 De gav mig gift som føde
og for min tørst gav de mig eddike at drikke.
23 Lad deres bord foran dem blive til en fælde
og til en snare for sorgløse.
24 Lad deres øjne formørkes så de ikke ser,
og deres lænder skal altid vakle!
25 Udøs din harme over dem,
og din vredes glød skal nå dem!
26 Deres lejr skal blive øde,
ingen skal bo i deres telte.
27 For den som du har slået, forfølger de,
og de øger smerten hos dem som du har såret.
28 Læg skyld til deres skyld,
og lad dem ikke komme ind i din retfærdighed!
29 Lad dem blive slettet af de levendes bog,
og lad dem ikke blive optegnet med de retfærdige!
30 Men jeg – hjælpeløs og med smerte -
lad din frelse, Gud, beskytte mig.
31 Jeg vil lovprise Guds navn med sang,
og jeg vil ophøje ham med tak.
32 Og det vil behage HERREN mere end en okse,
en ungtyr med horn og klove.
33 De ydmyge har set, de skal glæde sig,
de, som søger Gud – og jeres hjerte skal live op!
34 For HERREN hører på fattige
og foragtede ikke sine fangne.
35 Himmel og jord skal lovprise ham,
have og alt hvad der rører sig i dem!
36 For Gud vil frelse Zion
og opbygge Judas byer,
og de skal bo der og eje det,
37 og hans tjeneres efterkommere skal arve det,
og de som elsker hans navn, skal bo i det.