Salmernes Bog 73
1 Salme af Asaf.
Gud er i sandhed god mod Israel,
mod de rene af hjertet!
Gud er i sandhed god mod Israel,
mod de rene af hjertet!
2 Men hvad mig angår, var mine fødder nær snublet,
mine skridt var usikre.
mine skridt var usikre.
3 For jeg blev misundelig på de overmodige,
jeg må se på de ugudeliges lykke.
jeg må se på de ugudeliges lykke.
4 For de har ingen smerter ved deres død,
og deres krop er fed.
og deres krop er fed.
5 De har ikke del i et svagt menneskes slid,
og de bliver ikke plaget som et andet menneske.
og de bliver ikke plaget som et andet menneske.
6 Derfor er hovmod blevet deres halssmykke,
vold indhyller dem som en klædning.
vold indhyller dem som en klædning.
7 Deres øjne stak ud fra fedtet,
hjertets planer flød over.
hjertets planer flød over.
8 De håner og taler i ondskab om undertrykkelse,
de taler fra det høje.
de taler fra det høje.
9 De har rettet deres mund op mod himlen,
og deres tunge farer frem på jorden.
og deres tunge farer frem på jorden.
10 Derfor vender hans folk sig til dem,
og vand i fulde drag bliver slubret ind af dem.
og vand i fulde drag bliver slubret ind af dem.
11 Og de siger: »Hvordan skulle Gud vide det?
Er der indsigt hos den Højeste?«
Er der indsigt hos den Højeste?«
12 Se, disse er de ugudelige,
og for evigt trygge øger de deres rigdom.
og for evigt trygge øger de deres rigdom.
13 Helt forgæves har jeg holdt mit hjerte rent
og vasket mine hænder i uskyld.
og vasket mine hænder i uskyld.
14 Og dog blev jeg plaget hele dagen,
tugtet hver morgen.
tugtet hver morgen.
15 Hvis jeg havde sagt: »Jeg vil tale sådan«,
se, så havde jeg handlet troløst mod dine børns slægt.
se, så havde jeg handlet troløst mod dine børns slægt.
16 Når jeg tænkte efter for at forstå dette,
var det i mine øjne en plage,
var det i mine øjne en plage,
17 indtil jeg gik ind i Guds helligdom
og overvejede deres endeligt.
og overvejede deres endeligt.
18 Ja, du satte dem på glatte steder,
du lod dem styrte i ruin.
du lod dem styrte i ruin.
19 Hvordan kunne de på et øjeblik ende i rædsel?
De forsvandt, de gik til grunde af skræk,
De forsvandt, de gik til grunde af skræk,
20 som en drøm, når man vågner, Herre, når du vækker dem, ringeagter du dem som et fantasibillede.
21 For mit hjerte var bittert,
og det nagede i mit indre,
og det nagede i mit indre,
22 jeg var dum og forstod ikke noget,
jeg var som et dyr hos dig.
jeg var som et dyr hos dig.
23 Men jeg er altid hos dig,
du holder fast ved min højre hånd.
du holder fast ved min højre hånd.
24 Du leder mig med dit råd,
og siden modtager du mig i herlighed
og siden modtager du mig i herlighed
25 Hvem har jeg i himlen?
Og er jeg blot hos dig, ønsker jeg ikke noget på jorden.
Og er jeg blot hos dig, ønsker jeg ikke noget på jorden.
26 Om også min krop og mit hjerte forgår,
så er Gud mit hjertes klippe og min del for evigt.
så er Gud mit hjertes klippe og min del for evigt.
27 For se, de som holder sig fjernt fra dig, vil gå til grunde,
du tilintetgør hver den som er dig utro.
du tilintetgør hver den som er dig utro.
28 Og hvad mig angår, er Guds nærhed et gode for mig,
jeg har taget min tilflugt til min herre, HERREN,
for at fortælle om alle dine gerninger.
jeg har taget min tilflugt til min herre, HERREN,
for at fortælle om alle dine gerninger.
Henter interlinear…