Salmernes Bog 74
1 Maskil af Asaf.
Hvorfor, Gud, har du forkastet for evigt?
Hvorfor ryger din vrede mod din græsgangs hjord?
Hvorfor, Gud, har du forkastet for evigt?
Hvorfor ryger din vrede mod din græsgangs hjord?
2 Husk din menighed som du erhvervede i gammel tid,
som du forløste til at være stammen på din arvelod,
Zions bjerg, som du har taget bolig på.
som du forløste til at være stammen på din arvelod,
Zions bjerg, som du har taget bolig på.
3 Løft dine skridt mod de evige ruiner,
alt har fjenden ødelagt i helligdommen!
alt har fjenden ødelagt i helligdommen!
4 Dine modstandere har brølet midt på dit forsamlingssted,
de har sat deres tegn op til tegn.
de har sat deres tegn op til tegn.
5 Han vil gøre sig kendt, som når man højt hæver
økserne mod et træs tætte grene.
økserne mod et træs tætte grene.
6 Og nu – deres udskårne arbejder
smadrede de med økser og brækjern.
smadrede de med økser og brækjern.
7 De satte ild på din helligdom,
de har vanhelliget dit navns bolig helt til grunden.
de har vanhelliget dit navns bolig helt til grunden.
8 De sagde i deres hjerte: »Lad os underkue dem alle.«
de har brændt alle Guds forsamlingssteder i landet.
de har brændt alle Guds forsamlingssteder i landet.
9 Vi så ikke vore egne tegn,
der er ikke mere nogen profet,
der er ingen hos os, som ved, hvor længe det skal vare.
der er ikke mere nogen profet,
der er ingen hos os, som ved, hvor længe det skal vare.
10 Hvor længe, Gud, skal fjenden spotte?
Skal modstanderen foragte dit navn for evigt?
Skal modstanderen foragte dit navn for evigt?
11 Hvorfor trækker du din hånd tilbage, også din højre hånd?
Tag den ud fra det indre af din kappefold, gør ende på det!
Tag den ud fra det indre af din kappefold, gør ende på det!
12 Men Gud er min konge fra ældgammel tid
som skaber frelse midt på jorden.
som skaber frelse midt på jorden.
13 Du bragte havet i oprør med din styrke,
du knuste havuhyrers hoveder på vandene.
du knuste havuhyrers hoveder på vandene.
14 Du smadrede Livjatans hoveder,
du gav dem som føde til et folk, til ørkendyr.
du gav dem som føde til et folk, til ørkendyr.
15 Du lod kilde og bæk bryde frem,
du udtørrede stedserindende floder.
du udtørrede stedserindende floder.
16 Din er dagen, din er også natten,
du har anbragt lys og sol.
du har anbragt lys og sol.
17 Du har fastlagt alle jordens grænser,
sommer og vinter har du dannet.
sommer og vinter har du dannet.
18 Husk dette: En fjende spottede, HERRE,
og et tåbeligt folk foragtede dit navn.
og et tåbeligt folk foragtede dit navn.
19 Giv ikke din turteldues liv til et vilddyr,
glem ikke dine hjælpeløses liv for evigt!
glem ikke dine hjælpeløses liv for evigt!
20 Tag hensyn til pagten!
For landets mørke steder er fulde af voldsboliger.
For landets mørke steder er fulde af voldsboliger.
21 Lad ikke den undertrykte vende skamfuld tilbage,
den hjælpeløse og fattige skal love dit navn!
den hjælpeløse og fattige skal love dit navn!
22 Rejs dig, Gud, før din sag,
husk hvordan en tåbe håner dig dagen lang.
husk hvordan en tåbe håner dig dagen lang.
23 Glem ikke dine fjenders råb,
dine modstanderes bulder, som bestandig stiger op.
dine modstanderes bulder, som bestandig stiger op.
Henter interlinear…