Spring til indhold

Rabbi

Easton's Bible Dictionary

Min mester, en værdighedstitel, som jøderne gav deres lovlærere og fremtrædende undervisere. Den anvendes undertiden om Kristus (Matt 23,7, 8; Mark 9,5 (RV); Joh 1,38, 49; 3,2; 6,25 osv.); også om Johannes (3,26).

International Standard Bible Encyclopedia

rab'-i, rab'-i (rabbi; rhabbi, eller rhabbei): En betegnelse, som jøderne brugte om deres religiøse lærere som en ærestitel, fra rabh, "stor", altså "min store" (sammenlign latin magister), tidligere om herrer over slaver, men senere om lærere (Matt 23,7); derfor oversat med didaskalos, "lærer" (Matt 23,8; Joh 1,38; jf. Joh 1,49). I King James Version ofte gengivet "Master" (Matt 26,25; Matt 26,49; Mark 9,5; Mark 11,21; Mark 14,45; Joh 4,31; Joh 9,2; Joh 11,8). Johannes Døber (Joh 3,26) tiltales med titlen, ligesom Kristus (Joh 1,49; Joh 6,25), både af disciple og andre. Jesus forbød brugen af den blandt sine efterfølgere (Matt 23,8). Senere (galilæisk) form af det samme: RABBONI (se dette).

Se TALMUD om rabbinsk litteratur.

Edward Bagby Pollard

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).