re'-zef (retseph;

1. Navnets former:

Codex Vaticanus Rhapheis; Rhaphes; Codex Alexandrinus ten Rhapheth (2 Kong 19,12), B Q randnote Rhapheth Codex Sinaiticus Q Rhafes; Codex Alexandrinus Rhapheis (Es 37,12); Vulgata (Hieronymus’ latinske bibel, 390-405 e.Kr.) Roseph (2 Kong 19,12), Reseph (Es 37,12)): Et af de steder, som Sankeribs rabshake henviste til, da han overbragte denne konges budskab til Hizkija med krav om Jerusalems overgivelse. De navne, der går forud, er Gozan og Karan; og »Edens børn, som var i Telassar«, følger efter.

2. Kaldes nu Rucafa:

Det repræsenteres nu af Rucafa, øst for Tipsah og nordøst for Hamat, og anses for at være Ptolemæus’ (Rhesapha) (v.15). Det var i nogen tid under assyrisk herredømme og optræder i en geografisk liste (2 R 53, 37a), hvor det står efter Arrapba (Arrapachitis) og Halabbu (Halah) og efterfølges af Tamnunu, under formen Rasappa (andetsteds Racapi).

3. Dets assyriske guvernører:

Af eponymkanonerne fremgår det, at Ninip-kibsi-ucur var præfekt i 839 f.Kr., Uras-eres fra 804 til 775 f.Kr., Sin-sallimanni i 747 og Bel-emuranni i 737 f.Kr. At dømme efter deres navne var alle disse assyrere, men en tilsyneladende indfødt guvernør, Abda'u (eller Abda'i), muligvis senere end de foregående, nævnes i en liste over embedsmænd (K. 9921). Yabutu var sanu (viceguvernør?) i Resef i 673 f.Kr. Dets omtale i de assyriske geografiske lister antyder, at Resef var et vigtigt handelscentrum i Det Gamle Testamentes tid.

T. G. Pinches