re'-sen (recen; Septuaginta Dasen, Dasem):

1. Navnet og dets hjemlige ækvivalent:

De græske former viser, at Septuagintas oversættere havde "d" for "r", men læsemåden i den masoretiske tekst bør foretrækkes. Resen--den sidste af de fire byer, der nævnes i 1 Mos 10,11; 1 Mos 10,12 som grundlagt af Nimrod (i KJV af Asshur)--repræsenterer sandsynligvis den assyriske udtale af stednavnet Res-eni, "kildeudspring". Den eneste by med dette navn i indskrifterne er en af 18, som Sankerib nævner i Bavian-indskriften som steder, hvorfra han gravede kanaler, der stod i forbindelse med floden Khosr--faktisk var den en af kilderne til Nineves vandforsyning. Den lå dog sandsynligvis for langt mod nord til at være den by, der menes her. Naturligvis kunne navnet "Resen" findes ethvert sted, hvor der var en kilde.

2. Muligvis det moderne Selamiyeh:

Da den bibelske tekst kræver et sted, der ligger mellem Nineve og Kala (Kouyunjik og Nimroud), mener man almindeligvis, at det repræsenteres af ruinerne ved Selamiyeh, ca. 3 miles nord for den sidstnævnte by. Det er værd at bemærke, at Xenophon (Anab. iii.4) nævner en "stor" by ved navn Larissa som beliggende på denne plads, og Bochart har foreslået, at det er det samme sted. Han antager, at da indbyggerne blev spurgt, hvilken by ruinerne tilhørte, svarede de la Resen, "til Resen", hvilket af grækerne blev gengivet som Larissa. Xenophon beskriver dens mure som 25 fod brede, 100 fod høje og 2 parasanger i omkreds. Bortset fra stensoklen på 20 fods højde var de af tegl. Han omtaler en stenbygget pyramide nær byen--muligvis tempeltårnet ved Nimroud.

Se Kala; Nineve, 10.

T. G. Pinches