Rufus
Easton's Bible Dictionary
Rød, søn af Simon fra Kyrene (Mark 15,21), som de romerske soldater tvang til at bære det kors, hvorpå vor Herre blev korsfæstet. Sandsynligvis er det den samme person, som igen nævnes i Rom 16,13 som en discipel i Rom, hvis mor også var en kristen, der blev agtet af apostlen. Markus nævner ham sammen med hans bror Alexander som personer, der var velkendte for hans læsere (Mark 15,21).
International Standard Bible Encyclopedia
roo'-fus (Rhouphos): Navnet nævnes to gange:
(1) Simon fra Kyrene, som blev tvunget til at bære Jesu kors, er "far til Alexander og Rufus" (Mark 15,21);
(2) Paulus sender hilsener til romerske kristne: "Rufus, den udvalgte i Herren, og hans mor og min" (Rom 16,13).
Rufus var velkendt blandt dem, som Markus først og fremmest skrev sit evangelium for, og ifølge traditionen var dette det kristne fællesskab i Rom. Der synes derfor ikke at være nogen grund til at betvivle, at Rufus hos Markus og Rufus hos Paulus er den samme person. Navnet, der betyder "rød", "rødlig", var dog et af de mest almindelige slavenavne; identifikationen af disse to er derfor blot en formodning. Den Rufus, som Paulus hilser, er "den udvalgte i Herren", dvs. "denne udmærkede kristne" (Denhey). Da alle kristne er "udvalgte", må denne titel udtrykke en særlig udmærkelse. Rufus' mor havde ved en lejlighed, som vi ikke kender, spillet en mors rolle for Paulus, deraf udtrykket "hans mor og min" (sammenlign Mark 10,30).
S. F. Hunter
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).