for'-sis (chayil):

(1) Ordet bruges som militært begreb, svarende til hær, i 2 Kong 25,23; 2 Kong 25,16 (hvor KJV læser "hære"); 2 Krøn 17,2; Jer 40,7 osv.

Se HÆR.

(2) I Es 60,5; Es 60,11 er det gengivet i RV med "rigdom", og i Ob 11 med "formue".

To andre hebraiske ord oversættes også med "kræfter" i KJV, ma'amatstsim (Job 36,19), og ma`oz (Dan 11,38), hvor sidstnævnte er gengivet i RV med "fæstninger".

rich'-ez, rich'-iz: Bruges til at gengive følgende hebraiske og græske ord:

(1) `Osher, som måske bør betragtes som det mest generelle ord, da det er det, der bruges oftest (1 Mos 31,16; Præd 4,8; Jer 9,23). Det ser på rigdomme simpelthen som rigdomme, uden hensyn til noget særligt træk. Ved siden af dette står det græske ploutos (Matt 13,22; Ef 2,7).

(2) Chocen (Ordsp 27,24; Jer 20,5), nekhacim og rekhush (1 Mos 36,7; Dan 11,13; Dan 11,14 i King James Version) ser på rigdomme som ting, der er ophobet, samlet, dynget op.

(3) Hon ser på rigdomme som fortjeneste, frugten af slid (Sl 119,14; Ordsp 8,18; Ez 27,27).

(4) Hamon betragter rigdomme ud fra den side, at de er meget; dette kommer fra den oprindelige idé om larm, via idéen om en mængde som det, der frembringer larmen, idet idéen om mange, eller meget, ligger i mængden (Sl 37,16 i King James Version).

(5) Chayil betragter rigdomme som magt (Sl 62,1; Es 8,4; Es 10,14).

(6) Yithrah betyder "at løbe over" og fremstiller derfor rigdomme som overflod (Jer 48,36 i King James Version). Sammen med dette kan shua` placeres; det har idéen om bredde og dermed om overflod (Job 36,19 i King James Version).

(7) Qinyan betragter rigdomme som en skabelse, noget der er frembragt (Sl 104,24; sammenlign randnote);

(8) (chrema) ser på rigdomme som nyttige (Mark 10,23 parallelsted). Ligesom Det Nye Testamente bruger Apoe kun ploutos og chrema.

Materielle rigdomme betragtes i Skrifterne hverken som gode eller onde i sig selv, men kun alt efter om de bruges rigtigt eller forkert. De er forgængelige (Ordsp 27,24); man skal ikke stole på dem (Mark 10,23; Luk 18,24; 1 Tim 6,17); man skal ikke rose sig af dem (Jer 9,23); hjertet må ikke sættes til dem (Sl 62,10); men de er skabt af Gud (Sl 104,24), og de kommer fra Gud (1 Krøn 29,12); og de er de vises krone (Ordsp 14,24). Materielle rigdomme bruges til for os at legemliggøre de dyrebareste og herligste virkeligheder i det åndelige rige. Se f.eks. Rom 9,23; Rom 11,33; Ef 2,7; Fil 4,19; Kol 1,27.

Jf. MAMMON; TREASURE; WEALTH.

E. J. Forrester