(Angelsaksisk, Hring, "ring"): Ordet gengiver (i American Standard Revised Version) to hebraiske ord (i King James Version og English Revised Version tre) og to græske ord. Tabba`ath, det vigtigste hebraiske ord, kommer af Tabha`, "synke," enten fordi ringen er noget, der er "støbt" eller formet, eller, mere sandsynligt, da ringens vigtigste brug var som segl, fordi den "sank" ned i den voks eller ler, der modtog aftrykket. I Anden Mosebog er Tabba`ath, "ring," en detalje ved inventar eller udstyr, såsom ringene på arken, som bærestængerne blev stukket igennem (2 Mos 25,12 osv.), ringe til forhæng, i ypperstepræstens efod (2 Mos 28,28; 2 Mos 39,21) osv. Dets anden brug var måske den oprindelige: at beskrive den personlige prydgenstand, der blev båret på fingeren, tilsyneladende i Det Gamle Testamente altid en signetring, og som sådan en uundværlig del af mandlig påklædning. En sådan ring gav Farao Josef som symbol på myndighed (1 Mos 41,42); og Ahasverus gav Haman en (Est 3,10); med den blev det kongelige skrivelse forseglet (Est 3,12; Est 8,8 to gange,10). Den var også en kvindelig prydgenstand i Esajas' liste over tidens kvindelige pyntesager, "ringene og næsesmykkerne" (meget sandsynligt også ringe) (Es 3,21). Enten som prydgenstande eller for deres indre værdi, eller begge dele, blev ringe brugt som gaver til hellige formål af både mænd og kvinder: "spænder og øreringe og signetringe" (randnote "næseringe") (2 Mos 35,22); "armbånd, ringe (American Standard Revised Version "signetringe"), øreringe" (4 Mos 31,50 KJV). chotham, "signet," nævnt i 1 Mos 38,18; 1 Mos 38,25; 2 Mos 28,11; 2 Mos 28,21; 2 Mos 28,36; 2 Mos 39,6; 2 Mos 39,14; 2 Mos 39,30; Jer 22,24; Hag 2,23 osv., var sandsynligvis normalt en seglring, men i 1 Mos 38 og andre steder kan seglet have været sat i tråd og hængt i en snor om halsen. Det var ikke blot et identifikationsmærke, men tjente som et stempel til underskrift. galil, "cirkel" (sammenlign "Galilæa," hedningernes "kreds"), gengivet med "ring" i Est 1,6; Højs 5,14, kan snarere betyde "cylinder" eller "stav" af metal. Ørering (se dette) i KJV kommer fra helt andre ord: nezem, hvis etymologi er ukendt, aghil, "rund," eller lachash, "amulet"; således Revised Version (britisk og amerikansk). "Ringene" på hjulene i Ez 1,18 (KJV) er gabh, "buet," og betyder "fælge" (American Standard Revised Version), "hjulkranse." Især egypterne bar en stor overflod af ringe, hovedsagelig af sølv eller guld, indgraveret med skarabæer eller andre motiver. I Det Nye Testamente er ringen, daktulios, "fingerring," et tegn på midler, stilling og status: "sæt en ring på hans hånd" (Luk 15,22). Måske omfattede den også retten til at give ordrer i hans fars navn. At være chrusodaktulios, "guldringet," måske med mere end én ring, angav rigdom og social rang: "en mand med en guldring" (Jak 2,2).

Se også ørering; signet; segl.

Philip Wendell Crannell