re'-zin (retsin; Rhaasson): Den sidste af de konger over Syrien, som regerede i Damaskus (2 Kong 15,37; 2 Kong 16,5-10; Es 7,1; Es 8,4-7). Sammen med Peka, Remaljas søn, som regerede 20 år over Israel i Samaria, deltog han i den syrisk-efraimitiske krig mod Akaz, Judas konge. Sammen belejrede de Jerusalem, men det lykkedes dem ikke at indtage byen (2 Kong 16,5; Es 7,1). Det var for at berolige frygten og genoprette modet hos Judas mænd, at Esajas fik befaling af Herren om at forsikre dem om, at planerne hos »disse to haler af rygende brandstumper« (Es 7,4) var bestemt til at mislykkes. Det var også da, tegnet blev givet om jomfruen, som skulle blive med barn og føde en søn og give ham navnet Immanuel. På dette felttog mod syd måtte Resin nøjes med at erobre Elat fra Judas mænd og give det tilbage til Edoms mænd, fra hvem det var blevet taget og gjort til en søhavn af Salomo (2 Kong 16,6, hvor man er enig om, at »Syria« og »Syrians« bør læses som »Edom« og »Edomites«, som i den hebraiske skrift let kan forveksles med hinanden og faktisk ofte forveksles). Resin havde imidlertid en mere formidabel fjende at møde, da han vendte tilbage til Damaskus. Akaz satte, ligesom Judas konger før og efter ham, mere sin lid til kødets arm end til sit folks sande konge og appellerede til Tiglat-Pileser III af Assyrien om hjælp. Akaz ofrede bevidst sit lands uafhængighed i de vilkår, hvormed han tilbød assyreren sin underkastelse: »Jeg er din tjener og din søn« (2 Kong 16,7). Tiglat-Pileser havde allerede ført sine våben mod vest og hærget Israels nordlige grænse; og nu krydsede han Eufrat og skyndte sig til Damaskus, dræbte Resin og førte hans folk i fangenskab til Kir (2 Kong 16,9). I Tiglat-Pilesers udførlige annaler optræder Resin med betegnelsen Racunu(ni), men tavlen, der berettede om hans død, fundet og læst af Sir Henry Rawlinson, er uigenkaldeligt gået tabt, og kun kendsgerningen om dens eksistens og tab er tilbage (Schrader, COT, I, 252, 257). Med Resins død ophørte kongeriget Damaskus og Syrien.

Resin, sønner af: Nævnt blandt netinimerne (Ezra 2,48), som vendte tilbage til Jerusalem med Zerubbabel fra fangenskabet (jf. Neh 7,50).

LITTERATUR.

Schrader, COT, som ovenfor; Driver, Authority, 99 ff,

T. Nicol.