re'-hob (rechobh; Rhoob, Rhaab):

(1) Etymologisk betyder ordet »bred« og kunne anvendes enten om en vej eller en slette. Rehob angives (4 Mos 13,21) som Israels nordlige grænse, sådan som den blev nået af spejderne. Dette stemmer med den placering, der tillægges Bet-Rehob i fortællingen om danitternes bosættelse (Dom 18,28). Det nævnes igen sammen med riget Soba i forbindelse med Sauls krige (1 Sam 14,47 Septuaginta Lag.), og som forbundet med Soba og Ma'aka mod David i ammonitterkrigen og som besejret af ham (2 Sam 10,6). Robinson søgte at identificere det med Hunin, men det passer næppe til henvisningerne. Buhl (GAP, 240), efter Thomson (LB, II, 547), søger det ved Paneas (det moderne Banias). Dette ville passe til alle kravene til hovedstaden Bet-Rehob, som da kunne være det andet Rehob, der blev tildelt Ashers stamme som en del af Sidons område (Jos 19,28; Jos 19,30; Dom 18,28). Vi må dog tillægge Rehobs rige et område, der strækker sig fra danitternes bosættelser til »indgangen til Hamat« eller til Libo (det moderne Leboue), dvs. den store slette i Coele-Syrien, afgrænset af Libanon og Anti-Libanon og inden for de angivne grænser.

(2) To særskilte byer, der tilhørte Asher (Jos 19,28; Jos 19,30). Den ene af dem blev givet til de gershonitiske levitter (Jos 21,31), og den ene nævnes som værende forblevet i kana'anæernes hænder (Dom 1,31).

(3) Far til Hadadezer, konge i Aram-Soba, som blev knust af David ved Eufrat (2 Sam 8,3; 2 Sam 8,12).

(4) En af de levitter, der beseglede Nehemias' pagt den 24. tishri, 444 f.Kr. (Neh 10,11).

W. M. Christie