rim'-on:

(1) Rimmons klippe (cela` rimmon; he petra Rhemmon): Tilflugtsstedet for de 600 overlevende benjaminitter fra Gibea (Jeba`), som "vendte om og flygtede mod ørkenen til Rimmons klippe og blev i Rimmons klippe i fire måneder" (Dom 20,45; Dom 20,47; Dom 21,13). Robinsons identifikation (RB, I, 440) er blevet meget almindeligt accepteret. Han fandt en kegleformet og meget fremtrædende høj omkring 6 miles nord-nordøst for Jeba`, hvorpå der ligger en landsby ved navn Rummon. Dette sted var kendt af Eusebius og Hieronymus (OS 146 6; 287 98), som beskriver det som 15 romerske miles fra Jerusalem. Et andet synspunkt, som vil placere benjaminitternes tilflugtssted i Mugharet el jai, en stor hule syd for Wady Suweinit, nær Jeba`, forsvares kraftigt af Rawnsley og Birch (se PEF, III, 137-48). Sidstnævnte forbinder dette igen med 1 Sam 14,2, hvor Saul, ledsaget af sine 600, "opholdt sig i den yderste del af Gibea" under granatæbletræet (Rimmon).

(2) (rimmon; Eremmon eller Rhemmoth): En by i Negeb, nær Edoms grænse, tilskrevet Juda (Jos 15,32) og Simeon (Jos 19,7; 1 Krøn 4,32, KJV "Remmon"). I Zak 14,10 nævnes den som Judas yderste sydpunkt -- "fra Geba til Rimmon, syd for Jerusalem." I de tidligere henvisninger forekommer Rimmon i tæt forbindelse med `Ain (en kilde), og i Neh 11,29 kaldes det, der tilsyneladende er det samme sted, `Ain Rimmon, En-rimmon (se dette).

(3) (rimmon (Jos 19,13), rimmonah, i nogle hebraiske håndskrifter dimah (se DIMNAH) (Jos 21,35), og rimmono (1 Krøn 6,77)): I KJV har vi "Remmon-methoar" i Jos 19,13, men Revised Version (British and American) oversætter det sidste som "som strækker sig." Dette var en by på Zebulons grænse (Jos 19,13), tildelt levitterne (Jos 21,35, "Dimnah"; 1 Krøn 6,77). Stedet er nu den lille landsby Rummaneh på en lav højderyg syd for den vestlige ende af den sumpede slette el Battauf i Galilæa; der er mange klippeudhuggede grave og cisterner. Den ligger omkring 4 miles nord for el Mesh-hed, som normalt anses for at være stedet for Gat-Hefer. Se PEF, I, 363, Sh VI.

E. W. G. Masterman

(rimmon, "granatæble"; se RIMMON-PEREZ):

(1) En syrisk gud. Syreren Na'aman, den spedalske, er efter at være blevet helbredt bekymret over den kendsgerning, at han stadig vil være nødt til at bøje sig i den syriske gud Rimmons hus, når hans herre går ind i huset for at tilbede, støttet på hans hånd (2 Kong 5,18). Elisa svarer ham tvetydigt: "Gå i fred." At dømme ud fra Na'amans stilling og denne episode må Rimmon have været en af de førende syriske guder, som blev dyrket i Damaskus. Han er blevet identificeret med Rammanu, den assyriske gud for vind, regn og storm. Navnet optræder i de syriske personnavne HADADRIMMON og TABRIMMON (se disse), og dets betydning er usikker (ramamu, "at tordne" (?))

(2) En benjaminit fra Beerot, hvis sønner Ba'ana og Rekab myrdede Ishboshet (2 Sam 4,2; 2 Sam 4,5; 2 Sam 4,9).

Nathan Isaacs