Rispa
På engelsk: Rizpah
Easton's Bible Dictionary
Kul; varm sten, datter af Aja og en af Sauls medhustruer. Hun var mor til Armoni og Mefiboshet (2 Sam 3,7; 21,8, 10, 11).
Det skete, at en svær hungersnød, som varede i tre år, ramte landet i den tidligere halvdel af Davids regeringstid i Jerusalem. Denne ulykke blev sendt “for Sauls og for hans blodskyldige hus’ skyld, fordi han dræbte gibeonitterne.” David spurgte gibeonitterne, hvilken godtgørelse de krævede, og fik det svar, at intet ville opveje den uret, Saul havde gjort dem, undtagen syv af Sauls sønners død. Derfor udleverede David til dem Rispas to sønner og fem af Merabs (se denne) sønner; Merab var Sauls ældste datter, og hun havde født dem til Adriel. Disse slog gibeonitterne ihjel og hængte deres legemer op for Herrens ansigt ved helligdommen i Gibea. Rispa tog derefter plads på klippen i Gibea (se denne), og i fem måneder vågede hun over sine børns ophængte legemer for at forhindre, at de blev ædt af vilde dyr og rovfugle, indtil de til sidst blev taget ned og begravet af David.
Hendes ægteskab med Abner blev anledning til en strid mellem ham og Ishboshet, som førte til, at Abner gik over på Davids side (2 Sam 3,17-21).
International Standard Bible Encyclopedia
riz'-pa (ritspah, "hed sten"; Josefus, Rhaispha): I 2 Sam 3,7 genstand for en grov bagvaskelse. 2 Sam 2 indeholder den gribende fortælling om Rispas trofaste vågen over ligene af hendes døde sønner Mefiboshet og Armoni (21,10.11). Gav denne fortælling Tennyson idéen til hans "Rizpah"? En treårig hungersnød havde gjort David bekymret, og da han søgte en grund til plagen, sluttede han, at den lå i Sauls uhævnede handlemåde mod gibeonitterne (21,2). For at formilde Jahve overgav han til gibeonitterne Sauls to sønner, Mefiboshet og Armoni, samt Sauls 5 sønnesønner (om de var ved Mikal eller Merab; se MERAB). Disse syv blev hængt i Gibea. Rispa vågede i 5 måneder over deres udsatte lig, men imens aftog hungersnøden ikke. David fik besked om Rispas handling (21,10.11), og det er muligt, at hendes handling gav David tanken til hans næste skridt i soningen. I hvert fald kom han i tanke om Jonatans og Sauls ubegravede knogler, som lå i vanære i Jabesh-Gilead, hvortil de var blevet ført i hemmelighed, efter at filistrene i nogen tid havde ladet dem hænge i Bet-Shans gader. Knoglerne blev hentet og tilsyneladende blandet med de knogler, Rispa havde vogtet, og de blev sammen begravet i familiegraven i Sela. Vi får at vide, at derefter "lod Gud sig bønhøre for landet" (21,14).
Henry Wallace
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).