Pande
På engelsk: Pan
Easton's Bible Dictionary
Et kar af metal eller lertøj, brugt ved madlavning; en kogepande eller stegepande, ofte omtalt i Det Gamle Testamente (3 Mos 2,5; 6,21; 4 Mos 11,8; 1 Sam 2,14, osv.).
De “askepander”, der nævnes i 2 Mos 27,3, var lavet af kobber og blev brugt i forbindelse med brændofferalteret. Den “jernpande”, der nævnes i Ez 4,3 (randnote, “flad plade” eller “skive”), var sandsynligvis blot en jernplade brugt til bagning. “Ildpanderne” i 2 Mos 27,3 var ildskovle, der blev brugt til at tage kul op med. Det samme hebraiske ord gengives “vægesaksefade” (25,38; 37,23) og “røgelseskar” (3 Mos 10,1; 16,12; 4 Mos 4,14, osv.). Disse var sandsynligvis ganske enkelt metalkar, der blev brugt til at bære glødende kul fra kobberalteret til røgelsesalteret.
Den “stegepande”, der nævnes i 3 Mos 2,7; 7,9, var en gryde til kogning.
International Standard Bible Encyclopedia
Navn på et redskab, der bruges ved tilberedning eller servering af mad, og som gengiver flere ord i grundteksten. Ser vi bort fra brugen af ordet i forbindelser som 1 Krøn 9,31, "ting bagt i pander", hvor det hebraiske ord chabhittim ikke sigter til selve panden, men til kagerne bagt på den flade pande eller bageplade, som kaldtes machabhath (se nedenfor), og "ildpanderne" (machtah) (2 Mos 27,3; 1 Kong 7,50, osv.), som synes at have været brugt til at bære glødende kul, bemærker vi følgende ord:
(1) machabhath, "pande" i KJV, "bagepande" i RV, en skål eller et fad af usikker form og størrelse, som blev brugt ved tilberedningen af minchah eller afgrødeofferet. Se 3 Mos 2,5; 3 Mos 6,21; 3 Mos 7,9; 1 Krøn 23,29. På grundlag af Ez 4,3 kunne man antage, at panden var rektangulær af form og af god størrelse.
(2) kiyyor, gengivet "pande" i 1 Sam 2,14. Det samme ord bruges i udtrykket "ildpande" i RV, "ildarnested" i KJV (Zak 12,6); og det oversættes også "bækken" i beskrivelserne af tabernaklets og templets udstyr (2 Mos 30,18; 1 Kong 7,30, osv.). Da det rummede vand og blev brugt til at koge kød og lignende, må det have været en slags gryde eller kedel.
(3) masreth, (2 Sam 15,9). Sammenhængen giver ingen ledetråd om form eller størrelse, bortset fra at det må have været lille nok til at servere mad i og have haft den rette form til at rumme et stof, som kunne hældes ud. Nogle autoriteter foreslår en forbindelse med roden se'or, "surdej", og mener, at denne pande i form lignede et dejtrug.
(4) sir, gengivet "pande" i 2 Mos 27,3 i KJV, "gryde" i RV.
Se POT.
(5) parur, "pande" i 4 Mos 11,8 i KJV, "gryde" i RV.
Se POT.
(6) celachah (2 Krøn 35,13). En slags skål, fad eller gryde. Lidt forskellige former af samme rod gengives "krukke" (2 Kong 2,20 (tselochith), "fad" (2 Kong 21,13 (tsallachath); og også i RV i Ordsp 19,24; Ordsp 26,15, i stedet for KJV's sandsynligvis ukorrekte "barm".
(7) lebes oversat "pande" i 1 Esdras 1,12 i KJV (RV "kedel").
(8) teganon, 2 Makk 7,3.5, med verbet teganizo, 7,5, er det sædvanlige græske ord for "stegepande", men her må der menes en stor metalplade (sammenlign 4 Makk 8,13; 12,10.20).
LITTERATUR.
Whitehouse, Primer of Hebrew Antiquities, 76, 77; Benzinger, Hebraische Archaologie, 70, 71; Nowack, Hebraische Archdologie, I, 144.
Walter R. Betteridge
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).