brou: Findes i Es 48,4, "din pande er bronze" som oversættelse af metsch, der betyder "at være klar," dvs. iøjnefaldende. I Luk 4,29 er "førte ham ud til bakkens pynt" gengivelsen af ophras, bogstaveligt "øjenbrynet," men brugt gennem hele den græske litteratur om ethvert fremtrædende punkt eller fremspring i landskabet (sammenlign brugen af supercilium i Verg. Georg. i.108).

pan'-den (metsach; metopon):

(1) Ordet bruges ofte i bogstavelig betydning i Skrifterne. Aron og efter ham hver højepræst skulle bære på panden det guldne pandebånd med det indgraverede motto: "Helliget til Herren" (2 Mos 28,36; 2 Mos 28,38). Pandenes tilstand var et vigtigt kriterium ved præstens diagnosticering af spedalskhed (3 Mos 13,42; 3 Mos 13,43; 2 Krøn 26,20). Det var på panden, at den modige unge David ramte Goliat med stenen fra sin slynge (1 Sam 17,49). Den fejlagtige oversættelse i KJV i Ez 16,12 er blevet rettet i RV, idet passagen handler om en næsering, ikke et pandesmykke. Selv om det var strengt forbudt for israelitterne at skære eller tatovere kroppen på grund af hedenske forbindelser med skikken (3 Mos 19,28), finder vi hyppige omtaler af mærker på panden, som særligt blev brugt til at betegne slaver (se Philo, De Monarchia, I) eller tilbedere af en guddom (Lucian, De Syria Dea, 59). I 3 Mak 2,29 læser vi, at Ptolemæus 4. Filópator brændtemærker nogle jøder med tegnet af et eføblad, hvilket markerede dem som Bacchus-Dionysos-tilbedere. Muligvis kan vi sammenligne hermed oversættelsen af Es 44,5 (RV randnote): "Og en anden skal skrive på sin hånd: Til Herren" (eller Herrens slave). Meget klar er passagen Ez 9,4; Ez 9,6 (og måske Job 31,35), hvor det ord, der bruges for "mærke", er taw, det sidste bogstavs navn i det hebraiske alfabet, som i sin ældste form har tegningen af et opret plustegn (Baal Lebanon Inskr.; 11. årh. f.Kr.) eller af et liggende (St. Andrews) kors X (Moabiterisk Inskr., 9. årh. f.Kr.), det enkleste tegn i det gamle israelitiske alfabet, og samtidig det tegn, som i det græske alfabet repræsenterer X, initialen på Kristus. I Det nye testamente finder vi et klart ekko af den nævnte Gamle Testamentes passage, mærkningen af de retfærdiges pandebånd (Åb 7,3; Åb 9,4; Åb 14,1; Åb 22,4). Bestiens gudløse tilhængere mærkes på (højre) hånd og på panden (Åb 13,16; Åb 14,9; Åb 20,4), og den apokalyptiske kvinde klædt i rødt og purpur har sit navn skrevet på sin pande (Åb 17,5).

(2) I overført betydning bruges udtrykket "en horlordens pande" (Jer 3,3) til at beskrive Israels skamløse frafald og troløshed. Ezekiel taler om Israels stivsindet genstridighed og vedvarende uvillighed til at høre Herrens budskab: "Hele Israels hus har en hård pande og et stivt hjerte" (Jer 3,7), og Gud gør sin profets "pande hård .... som en diamant hårdere end flint," hvilket betyder ubøjelig troskab mod Gud og fuldstændig ligegyldighed over for modstand (Jer 3,8; Jer 3,9). Sammenlign udtrykket: "at forhærdige ansigtet" under ordet ANSIGT.

H. L. E. Luering