pop'-lar (libhneh, "hvidhed"; sturakinos, "storaks" (1 Mos 30,37), leuke, "poppel" (Hos 4,13) (libhneh ligner så meget det arabiske libna, storaks, at sidstnævnte bestemt har det første krav på at være den rette oversættelse)): "Jakob tog sig friske kæppe af poppel," randnote "storakstræ" (1 Mos 30,37). "De .... brænder røgelse på højene, under ege og popler og terebinter, fordi deres skygge er god" (Hos 4,13). I den sidste henvisning er det mærkeligt, at busken storaks nævnes sammen med to store træer som egen og terebinten--selv om de alle vokser i bjergene. Storaksen kan ikke give en skygge, der kan sammenlignes med disse træers. Havde vi andet bevis for, at storaksen var et helligt træ blandt hebræerne, kunne det forklare vanskeligheden.

Storaksen, Styrax officinalis (naturlig orden Styraceae), er en meget almindelig busk i Israels land, som lejlighedsvis når en højde på 20 fod (ca. 6 m). Undersiderne af dens ovale blade er dækket af hvidlige hår, og den har mange smukke, rent hvide blomster som appelsinblomster--deraf dens navn "hvidhed."

Poppelen, den traditionelle oversættelse i Hos 4,13, trives i mange dele af Israels land. Den hvide poppel, Populus alba, arabisk Haur, er almindelig overalt; Euphratica forekommer især i Jordandalen; den sorte poppel, P. nigra, og lombardisk poppel, P. pyramidalis--sandsynligvis en indført art--findes begge i rigelig mængde på Coele-Syriens slette, omkring Damaskus og langs Syriens flodbredder.

E. W. G. Masterman