Sække og tasker af forskellig art nævnes i den engelske bibel, men ofte på en måde, der snarere tilslører end oversætter originalen.

(1) "Bag" bruges om et hebraisk ord, der betyder en hyrdes "taske", gengivet som "wallet" i Revised Version (British and American). Denne hyrdens "taske" eller den rejsendes "ransel" var stor nok til proviant for én eller flere dage. Den var lavet af dyreskind, som regel ugarvet, sådan som de fleste andre "sække" i oldtiden var, og blev båret slynget over skulderen. Dette er "scrip for the journey" pera, nævnt i Matt 10,10 og parallellen dertil (King James Version). ("Scrip" er gammelengelsk og nu forældet.) Et enestående ord forekommer i 1 Sam 17,40; 1 Sam 17,49, som selv for hebraiske læsere måtte forklares ved glosen "hyrdens taske", men som ligeledes gengives "wallet" i American Standard Revised Version.

(2) "Bag" oversætter også et ord ballantion, som betegner den mere forarbejdede læderpung eller taske, der tjente som "pengepung" (se Kristi ord, Luk 10,4 King James Version: "Bær hverken pung eller ransel," og 12,33 King James Version: "Skaf jer sække, som ikke bliver gamle"). Det ord, der gengives "purse" i Matt 10,9: "Skaff jer ikke guld eller sølv eller kobber i jeres punge"; Mark 6,8: "Ingen penge i deres pung," er et helt andet ord, zone, hvis rette gengivelse er "bælte" (Revised Version, randnote). Det orientalske "bælte", skønt undertiden af groft læder eller vævet kamelhår (se bælte), var ofte af fint materiale og elegant udførelse og var enten lavet hult, så det kunne bære penge, eller, når det var af silke eller stof, båret i folder, hvor pengene blev båret i folderne.

(3) Den lille "købmandspung", ofte knyttet i et lommetørklæde til at bære lodderne, sådan som den nævnes i 5 Mos 25,13: "Du må ikke have to slags lodder i din pung, et stort og et lille," var en anden variant. Også denne blev brugt som "pengepung", som i tilfældet med de ugudeliges foreslåede fælles pung, nævnt i Ordsp 1,14: "Vi vil alle have én pung," og blev undertiden båret i bæltet (sammenlign Es 46,6).

(4) Så var der "posen" tseror, gengivet "bundt" i 1 Mos 42,35, som var den foretrukne beholder til værdigenstande, smykker såvel som penge, brugt billedligt med fin virkning i 1 Sam 25,29: "Min herres sjæl skal være bundet i livets bundt"--"livets smykkeskrin" (se 2 Kong 12,10, hvor templets penge siges at være lagt "bundet sammen" i sække). Dette var en "pose", der kunne bindes med en snor: "Se, hver mands pengebundt var i hans sæk," og med (sammenlign Ordsp 7,20) "Han har taget en pose penge med sig" (sammenlign Hag 1,6: "tjener løn for at lægge den i en pose med huller"). Et segl blev undertiden sat på knuden, hvilket giver anledning til det billedsprog, der bruges i Job 14,16; Job 14,17: "Vogter du ikke over min synd? Min overtrædelse er forseglet i en pose," dvs. den opbevares sikkert og regnes mig til last (sammenlign også 1 Sam 9,7; 1 Sam 21,5, hvor det hebraiske keli gengives med "kar" og betegner beholdere til at bære mad, ikke nødvendigvis sække).

(5) Et andet hebraisk ord chariT; arabisk charitat, bruges på den ene side om en "sæk", der er stor nok til at rumme en talent sølv (se 2 Kong 5,23, "bandt to talenter sølv i to sække"), og på den anden side om en fin dames taske, sådan som den findes i Es 3,22 (fejlagtigt gengivet "crisping pins" i King James Version). Dette er det mest dækkende hebraiske ord for en stor sæk. (6) Den "pung", som Judas bar (se Joh 12,6 King James Version: "Han var en tyv og havde pungen"; sammenlign Joh 13,29), var i virkeligheden den lille "æske" (Revised Version, randnote), der oprindelig blev brugt til at holde mundstykkerne til blæseinstrumenter (Kennedy, i 1-binds HDB). Det hebraiske 'argaz (findes kun her) i 1 Sam 6,8, gengivet "kiste" i de engelske bibelversioner og oversat glossokomon af Josefus, synes at betegne et lille "skrin", der blev brugt til at opbevare de guldfigurer, som filistrene sendte som skyldoffer. Det kommer af et ord, der betyder "at logre", "at bevæge sig frem og tilbage"; sammenlign det lignende ord på arabisk, der betyder en sæk fyldt med sten, hængt ved siden af kamelen for at "bevare" ligevægten (Gesenius). Men det samme ord, som Josefus bruger, findes i moderne græsk og betyder "pengepung" eller "taske" (Hatch). Senere kom "at bære pungen" til at betyde at være kasserer.

George B. Eager