pek-a-hi'-a, pe-ka'-ya (peqachyah, "Jah har åbnet" (øjnene) (2 Kong 15,23-26); Phakesias; Codex Alexandrinus Phakeias):

1. Tronbestigelse:

Søn af Menahem og Israels 17. konge. Det siges, at han efterfulgte sin far i Azarjas (eller Uzzijas) "50. år", en synkronisme der ikke er uden vanskeligheder, hvis hans tronbestigelse placeres i 750-749 (se MENAHEM; UZZIAH). De fleste daterer den senere, efter 738, da en assyrisk indskrift lader Menahem betale tribut til Tiglat-Pileser (sammenlign 2 Kong 15,19-21).

2. Kongemord i Israel:

Pekaja kom på tronen omgivet af den fare, som altid følger efterfølgeren til en usædvanligt stærk hersker i et land, hvor der ikke findes en fast arvefølgelov. Inden to år efter sin tronbestigelse blev han myrdet på skændig vis -- den 7. konge i Israel, der havde mødt døden ved vold (de andre var Nadab, Ela, Tibni, Joram, Zekarja og Shallum). Hovedsammensvorne var Peka, Remaljas søn, en af hans officerer; som medskyldige i forbrydelsen havde han 50 gileaditter. Disse trængte ind i paladset (Revised Version (British and American) "borgen") i kongens hus og dræbte Pekaja; hans livvagter, Argob og Arje, døde sammen med ham. Beretningen, som nøje holder sig til kendsgerningen, giver ingen grund til, at kongen blev fjernet, men man kan med rimelighed formode, at det hang sammen med et forbund, der på dette tidspunkt var ved at blive dannet for at yde modstand mod Assyriens magt. Dette forbund kan Pekaja, som foretrak sin fars politik med tributpligtigt vasalforhold, have nægtet at tilslutte sig. I så fald kostede beslutningen ham livet. Forræderiet og voldshandlingen stemmer med alt, hvad Hoseas fortæller os om Israels indre tilstand på denne tid: "De .... opsluger deres dommere; alle deres konger er faldet" (Hos 7,7).

3. Pekajas karakter:

Fortællingen om Pekajas korte regering rummer kun en kort bemærkning om hans personlige karakter. Ligesom sine forgængere forlod Pekaja ikke det gudsdyrkelsessystem, som Jeroboam, Nebats søn, havde indført, "han som fik Israel til at synde." Trods profeternes fordømmelser i Nordriget (Am 5,21-27; Hos 8,1-6) bestod kalvedyrkelsen, indtil det hele få år senere blev fejet bort ved rigets fald.

Efter mordet på Pekaja blev tronen grebet af kongemorderen Peka.

W. Shaw Caldecott