pub'-li-us (Poplios, fra det latinske praenomen Publius, afledt af populus, "folkelig"; ifølge Ramsay er det den græske form af det latinske nomen Popilius; den græske titel, der betyder "første," og som anvendes om Publius i ApG 28,7, var en officiel titel og er fundet på en indskrift fra øen Gaulus nær Malta (sammenlign Bockh, Corpus Inscriptionum Graecarum, nummer 5, 754)): Publius beklædte et embede under guvernøren i Sicilien. Som den ledende embedsmand på Malta havde han ansvar for alle romerske soldater og deres fanger, der måtte gå i land dér, men beretningen i ApG 28,7 antyder, at han viste mere end almindelig omsorg for Paulus og hans skibbrudne følge, for ifølge forfatteren "modtog han os og gav os venligt logi i tre dage" (KJV). De apokryfe "Paulusakter" (se APOCRYPHAL ACTS, afsnit B, I) siger også, at "han gjorde mange handlinger af stor godhed og barmhjertighed for dem" (sammenlign Budge, Centendings of the Apostles, II, 605). Ved denne lejlighed helbredte Paulus mirakuløst Publius' far, som "lå syg af feber og dysenteri" (ApG 28,8). Den nøjagtighed, hvormed de medicinske udtryk her anvendes, udgør en del af bevismaterialet for, at forfatteren til ApG var læge. Traditionen fortæller, at Publius var den første biskop af Malta, og at han senere blev biskop af Athen.

C. M. Kerr