Pinehas
På engelsk: Phinehas
Easton's Bible Dictionary
Mund af bronze, eller fra oldegyptisk, negeren.
Søn af ypperstepræsten Eleazar (2 Mos 6,25). Mens han endnu var ung, udmærkede han sig ved Shittim ved sin nidkærhed mod den umoral, som moabitterne havde fristet folket til (4 Mos 25,1-9), og således “standsede han plagen”, der var brudt ud blandt folket, og som fireogtyve tusind af dem døde af. For sin trofasthed ved den lejlighed modtog han Guds godkendelse (10-13). Senere førte han hæren, der drog ud mod midjanitterne (31,6-8). Da repræsentanter for folket blev sendt for at tale til rette med de to og en halv stamme, som lige efter overgangen over Jordan havde bygget et alter og var draget bort uden at give nogen forklaring, var Pinehas deres leder, og han talte til dem med de ord, der er gengivet i Jos 22,16-20. Deres forklaring følger. Dette store alter skulle i alle tider kun være et vidne om, at de stadig udgjorde en del af Israel. Pinehas var senere den ledende rådgiver i krigen mod benjaminitterne. Han mindes i Sl 106,30, 31.
En af ypperstepræsten Elis sønner (1 Sam 1,3; 2,12). Han og hans bror Hofni gjorde sig skyldige i store forbrydelser, og derfor kom ødelæggelsen over Elis hus (31). Han døde i kampen mod filisterne (1 Sam 4,4, 11); og da hans hustru hørte om hans død, fødte hun en søn, som hun kaldte “Ikabod,” og derefter døde hun (19-22).
International Standard Bible Encyclopedia
fin'-e-as, -az, fin'-e-has, -haz (pinechac, "mund af kobber"):
(1) Søn af Eleazar og sønnesøn af Aron (2 Mos 6,25; sammenlign 1 Krøn 6,4; Ezra 7,5, hvor han ses at være en forfader til Ezra). Han spillede en ledende rolle i renselsen af Israel fra utugt ved Shittim. Dér straffede han Zimris frække tøjlesløshed; Zimri var fyrste over Sirecon, og Pinehas dræbte både ham og den midjanitiske kvinde, han havde bragt ind i lejren (4 Mos 25,6-18). Denne hændelse omtales i Sl 106,30; Sl 106,31 (sammenlign 1 Makk 2,26.54; Sirak 45,23.24). Som præst ledsagede han den ekspedition, Moses sendte mod Midjan (4 Mos 31,6). Han var leder for de korahitiske levitter (1 Krøn 9,20) og efterfulgte sin far som ypperstepræst. Mens han havde dette embede, fandt borgerkrigen med Benjamin sted, og det var ham, der overbragte oraklets afgørelse om at kæmpe mod Benjamin (Dom 20,28). Hans trofaste tjeneste sikrede hans hus arvefølgen i præstedømmet (4 Mos 25,11-13). Han blev sendt som udsending for at undersøge den omtalte afgudsdyrkelse hos Ruben, Gad og en del af Manasse (Jos 22,13; Jos 22,30-32). Ifølge Septuaginta blev han begravet sammen med sin far i Efraim på højen Gibea Pinehas (se Jos 24,33). Hans karakter var præget af stærk moralsk harme og fin retskaffenhed.
(2) Elis yngste søn (1 Sam 1,3; 2 Esdras 1,2, "Phinees").
Se HOFNI OG PINEHAS.
(3) Far til en præst ved navn Eleazar (Ezra 8,33; sammenlign Ezra 8,2; 1 Esdras 8,63, "Phinees").
Henry Wallace
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).