parch'-ment (membrana (2 Tim 4,13)): Ordet "pergament", som kun forekommer én gang (2 Tim 4,13), er afledt af latin pergamena (græsk Pergamene), dvs. det, der hører til Pergamum, navnet på en gammel by i Lilleasien, hvor man mener, at pergament først blev brugt. Pergament fremstilles af skind fra får, geder eller unge kalve. Håret og de kødfulde dele af skindet fjernes som ved garvning ved først at lægge det i blød i kalk og derefter afhåre, skrabe og vaske det. Skindet spændes derefter ud på en ramme og behandles med pulveriseret kridt eller et andet absorberende middel for at fjerne fedtstofferne, og tørres derefter. Til sidst får det en glat overflade ved at blive gnedet med pulveriseret pimpsten. Pergament blev i vid udstrækning brugt på de første kristnes tid til skriftruller, juridiske dokumenter osv., idet det havde erstattet papyrus til dette formål. Det blev uden tvivl brugt allerede langt tidligere. Den rulle, der nævnes i Jer 36, kan have været af pergament. Skriftruller blev senere afløst af kodekser af samme materiale. Efter at araberne indførte papir, blev pergament stadig i århundreder brugt til bogbind. Diplomer trykt på "fåreskind", som stadig udstedes af mange universiteter, repræsenterer en overlevelse af en gammel brug af pergament. Se følgende artikel.

James A. Patch