Pelatja
På engelsk: Pelatiah
Easton's Bible Dictionary
Herrens udfrielse.
En søn af Hananja og sønnesøn af Zerubbabel (1 Krøn 3,21).
En hærfører for “Simeons sønner” (4,42).
En af folkets femogtyve fyrster, som Ezekiel profeterede imod på grund af deres onde råd (Ez 11,1-13).
International Standard Bible Encyclopedia
pel-a-ti'-a (pelatyah, "Jahve udfrier"):
(1) En, der "beseglede" pagten (Neh 10,22).
(2) En efterkommer af Salomo, sønnesøn af Zerubbabel (1 Krøn 3,21).
(3) En simeonit, en af høvdingene, som fordrev amalekitterne og bosatte sig i det erobrede land (1 Krøn 4,42; 1 Krøn 4,43).
(4) En fyrste blandt folket, som Ezekiel (i Babylon) skildrer som en, der `lægger onde planer' og giver `ondt råd' i Jerusalem. Han fremstilles som én, der falder død om, mens Ezekiel profeterer (Ez 11,1; Ez 11,13). Hans navn har endelsen "-u."
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).