Viet til Ra; dvs. til solguden, den egypter, som ismaelitterne solgte Josef til (1 Mos 39,1). Han var “øverste for livvagten”, dvs. sandsynligvis leder af statspolitiet, som, selv om de udgjorde en del af den egyptiske hær, også i vid udstrækning blev anvendt til civile opgaver (37,36; randnote, “øverste for bødlerne”). Skønt Josef var udlænding, vandt han efterhånden hans tillid og blev tilsynsmand over alt, hvad han ejede. Da Potifar troede på den falske anklage, som hans udsvævende hustru fremsatte mod Josef, kastede han ham i fængsel, hvor han blev i nogle år.