Prætorium
På engelsk: Praetorium
Easton's Bible Dictionary
Det græske ord (praitorion), som således gengives i Mark 15,16, gengives med “fælles sal” (Matt 27,27, randnote, “statholderens hus”), “domssal” (Joh 18,28, 33, randnote, “Pilatus’ hus”, 19,9; ApG 23,35), “palads” (Fil 1,13). Dette er egentlig et militært ord. Det betegner (1) generalens telt eller hovedkvarter; (2) statholderens bolig, som i ApG 23,35 (RV, “palads”); og (3) prætorianergarden, eller prætorianerkohorternes lejr eller kvarterer (ApG 28,16), de kejserlige vagter, der stod i umiddelbar tjeneste hos kejseren, som var “prætor” eller øverstkommanderende.
International Standard Bible Encyclopedia
pre-to'-ri-um praitorion, Matt 27,27 (KJV »fælles hal«); Mark 15,16; Joh 18,28; Joh 18,33; Joh 19,9 (i alle randnoter »palads«, og i de sidste tre KJV »domssal«); ApG 23,35, (Herodes') »palads«, randnote »Prætorium«, KJV »domssal«; Fil 1,13, »prætorianergarden« (randnote »græsk: ›i hele Pretorium‹«, KJV »palads«, randnote »kejserens hof«):
1. Statholderens officielle residens:
Pretoriet var oprindelig hovedkvarteret i en romersk lejr, men i provinserne blev navnet knyttet til statholderens officielle residens. For at skaffe boliger til deres provinsstatholdere plejede romerne at beslaglægge og tilegne sig de paladser, som tidligere havde været hjem for fyrsterne eller kongerne i erobrede lande. En sådan residens kunne undertiden ligge i et kongeligt palads, sådan som det sandsynligvis var tilfældet i Cæsarea, hvor prokuratoren brugte Herodes' palads (ApG 23,35).
2. I evangelierne: Herodes' palads:
Det Pretorium, hvor Jesus blev ført frem for retten, er traditionelt blevet placeret i nærheden af de nuværende tyrkiske kaserner, hvor Antonia engang stod, og hvor en stor garnison var stationeret (sammenlign ApG 21,32-35), men Josefus' udsagn gør det næsten sikkert, at prokuratorens hovedkvarter var ved Herodes' palads. Dette var en bygning, hvis pragt Josefus næppe kan vurdere højt nok (Krigen, I, xxi, 1; V, iv, 4). Det var i dette palads, at »Florus, prokuratoren, tog ophold, og efter at have stillet sin dommersæde op foran det holdt han sine retsmøder, og ypperstepræsterne, indflydelsesrige personer og byens notabiliteter trådte frem for dommersædet« (Krigen II, xiv, 8). Senere »førte Florus .... dem, der var med ham, ud af kongens palads og ville have tvunget dem til at nå helt frem til borgen (Antonia); men hans forsøg mislykkedes« (II, xv, 5). Det ord, der her er oversat »palads«, er aule, det samme ord som oversættes »gård« i Mark 15,16, »soldaterne førte ham bort ind i gården (aule), det vil sige Pretoriet.« Der er ingen grund til at antage, at Herodes Antipas var i samme palads (Luk 23,4); det er mere sandsynligt, at han gik til hasmonæernes palads, som lå længere nede på den østlige skråning af denne sydvestlige høj, hvor Josefus udtrykkeligt oplyser, at Herodes Agrippa II og hans søster Berenike boede på et senere tidspunkt (Krigen, II, xvi, 3).
Herodes' palads optog den højeste del af den sydvestlige høj nær det nordvestlige hjørne af den gamle by, nu traditionelt kaldet Zion, og det faktiske sted for Pretoriet kan ikke have ligget langt fra de tyrkiske kaserner nær det såkaldte »Davids tårn«. Det er interessant at bemærke, at de to stationer for den tyrkiske garnison i Jerusalem i dag indtager de samme steder, som den romerske garnison på Kristi tid gjorde. Det er unødvendigt at påpege, hvor meget dette syn på Pretoriets beliggenhed må ændre de traditionelle krav for »Via Dolorosa«, hvis hele forløb afhænger af teorien om, at »Sorgens vej« begyndte ved Antonia, Pretoriet i den senere kirkelige tradition.
Se også GABBATHA.
3. Filipperbrevet 1,13:
Med hensyn til udtrykket en holo to praitorio i Fil 1,13 er der nu almindelig enighed om, at »Prætorium« her ikke betyder et sted, men den kejserlige prætorianergarde, ti tusind i tal, som blev oprettet af Augustus. Paulus fik lov at bo i sit private hus under bevogtning af en prætorianersoldat. Da disse uden tvivl hele tiden blev udskiftet, må det være blevet »åbenbart« for hele garden, at hans lænker var for Kristi skyld. Se også foregående artikel.
E. W. G. Masterman
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).