Fange
På engelsk: Captive
Easton's Bible Dictionary
En, der er taget i krig. Fanger blev ofte behandlet med stor grusomhed og fornedrelse (1 Kong 20,32; Jos 10,24; Dom 1,7; 2 Sam 4,12; Dom 8,7; 2 Sam 12,31; 1 Krøn 20,3). Når en by blev indtaget ved storm, blev alle mændene dræbt, og kvinderne og børnene ført bort som fanger og solgt som slaver (Es 20; 47,3; 2 Krøn 28,9-15; Sl 44,12; Joel 3,3), og de blev udsat for den grusomste behandling (Nah 3,10; Zak 14,2; Est 3,13; 2 Kong 8,12; Es 13,16, 18). Fanger blev undertiden ført bort til fremmede lande, sådan som det skete med jøderne (Jer 20,5; 39,9, 10; 40,7).
International Standard Bible Encyclopedia
kap'-tiv (shebhi, galah; aichmalotos og afledninger deraf): De hyppige henvisninger i Det Gamle Testamente til fanger som mænd, der med magt var deporteret (fra den hebraiske rod shabhah) eller boede i et land, der var fremmed for dem (fra hebraisk galah), afspejler den almindelige praksis i den gamle verden. Behandlingen af fanger var undertiden barbarisk (2 Sam 8,2), men ikke altid (2 Kong 6,21; 2 Kong 6,22).
Se videre under Assir og krig.
Billedligt: Bortset fra i Job 42,10 er den billedlige brug af tanken begrænset til Det Nye Testamente, hvor der henvises til Herren Jesu triumferende herredømme (Luk 4,18; Ef 4,8), eller på den anden side til djævelens magt (2 Tim 2,26) eller falske læreres magt (2 Tim 3,6); jf. også Rom 7,23; 2 Kor 10,5.
Se fangenskab.
F. K. Farr
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).