frij'-i-a (Phrugia): Et stort oldtidsland i det centrale Lilleasien, meget bjergrigt og med højsletter, der når 4.000 fod i højden (ca. 1.200 m). Dets navn er afledt af Phryges, en stamme fra Thrakien, som i tidlig tid invaderede landet og fordrev eller opslugte de tidligere asiatiske indbyggere, blandt hvem hittitterne var. Således lånte frygierne meget af den orientalske civilisation, især af kunsten og mytologien, som de overførte til Europa. At afgrænse Frygiens grænser ville være særdeles vanskeligt, for som i tilfældet med andre lande i Lilleasien var de altid uklare, og de skiftede i næsten hver tidsalder. Hele landet er rigt på ruiner af tidligere byer og på næsten utallige klippeudhuggede grave, hvoraf nogle er af meget stor ælde. Blandt de mest interessante klippeskulpturer er de smukke kongegrave, som bærer navnene Midas og Gordius, som den klassiske tradition har gjort os fortrolige med. Det ser ud til, at landet i en periode kan have strakt sig til Hellesponten og endda omfattet Troja, men senere blev frygierne drevet ind mod det indre. I romersk tid, da Paulus rejste dér, var landet imidlertid delt i to dele, hvoraf den ene var kendt som galatisk Frygien og den anden som asiatisk Frygien, fordi den var en del af den romerske provins Asien, men grænsen mellem dem blev aldrig skarpt trukket. Det asiatiske Frygien var den største af de to inddelinger og omfattede den største del af det ældre land; det galatiske Frygien var lille og strakte sig langs de pisidiske bjerge, men blandt dets vigtige byer var Antiokia, Ikonion og Apollonia. Omkring 295 e.Kr., da provinsen Asien ikke længere blev holdt samlet, blev dens forskellige dele kendt som Phrygia Prima og Phrygia Secunda. Den del af Lilleasien styres nu af en tyrkisk wali eller guvernør, hvis residens er i Konia, det gamle Ikonion. Befolkningen består ikke kun af tyrkere, men af grækere, armeniere, jøder, kurdere og mange små stammer af usikker afstamning og med særegne skikke og religiøse praksisser. Folk lever for det meste i små landsbyer, som er spredt ud over det maleriske land. Fåre- og gedeavl er de førende erhverv; røvervæsen er almindeligt. Ifølge ApG 2,10 drog jøder fra Frygien til Jerusalem, og i ApG 18,23 får vi at vide, at mange af dem var indflydelsesrige og måske fanatiske. Ifølge ApG 16,6 gennemrejste Paulus landet, mens han var på vej fra Lystra til Ikonion og Antiokia i galatisk Frygien. To gange kom han ind i Frygien i Asien, men på sin 2. rejse blev han forhindret i at prædike dér. Kristendommen blev indført i Frygien af Paulus og Barnabas, som vi lærer af ApG 13,4; ApG 16,1-6; ApG 18,23, men den bredte sig dog ikke hurtigt dér. Menigheder blev senere grundlagt, måske af Timotheus eller af Johannes, i Kolossæ, Laodikea og Hierapolis.

E. J. Banks