fyrste: Dette ord forekommer ganske hyppigt i vores engelske Bibel, især i Det Gamle Testamente. Selv om det aldrig bruges til at betegne kongelig afstamning (jf. 1 Krøn 29,24), angiver det ofte faktisk kongelig eller herskende magt, sammen med kongelig værdighed og myndighed. Som regel gives betegnelsen til mennesker; i nogle få tilfælde anvendes den om Gud og Kristus, englene og Djævelen.

I Matt 2,6 kunne det ord, der gengives med "fyrster", oversættes "fyrstelige byer"; i det mindste synes dette at være underforstået. Her bruges udtrykket hegemon, "leder", "hersker", "fyrste", utvivlsomt for at antyde, at Betlehem var en stor fyrstes fødeby. I de øvrige nytestamentlige passager forekommer ordet archon, "en magthaver", "en person med myndighed", "en øvrighedsperson", hyppigst (jf. Matt 9,34; Matt 12,24; Matt 20,25 (Revised Version (britisk og amerikansk) "hersker"); Mark 3,22; Joh 12,31; Joh 14,30; Joh 16,11; 1 Kor 2,6; 1 Kor 2,8 KJV; Ef 2,2; Åb 1,5 (Revised Version (britisk og amerikansk) "hersker")). I de fleste af disse tilfælde henviser betegnelsen "fyrste" til Djævelen.

I ApG 3,15; ApG 5,31 bruges ordet archegos, "leder", om Kristus som ophavsmand til liv og frelse (jf. Hebr 12,2, hvor udtrykket archegos gengives med "ophavsmand" (Revised Version) eller "anfører" (Revised Version, randnote)).

Det Gamle Testamente indeholder en række forskellige ord, som i de engelske bibeloversættelser for det meste gengives med "fyrste" eller "fyrster".

(1) sar: I Jos 5,14 kalder den gådefulde bevæbnede fremmede, som Josva ser nær Jeriko, sig selv "fyrste over Jahves hær": en høj militær titel anvendt om et overmenneskeligt væsen. I Es 9,6 gives navnet til barnet, som repræsenterer den kommende Messias. Udtrykket "Fredsfyrste" betegner den messianske konges ophøjede stilling og fredelige regering: den højeste menneskelige titel i dens mest ideale betydning. Dan 8,11: her forekommer igen, som i Jos 5,14, udtrykket "hærens fyrste". I Dan 8,25 henviser "fyrsternes fyrste" til Gud selv: den højeste menneskelige titel i dens absolutte betydning anvendt om Gud. Dan 10,21: "Mikael, jeres fyrste." Ærkeenglen Mikael kaldes her det jødiske folks fyrste. Han er den fyrstelige repræsentant for Guds folk for Guds ansigt, en kongelig titel, der antyder stor magt og forbund med Gud i den store kamp, der foregår mellem ham og mørkets magter. Dan 12,1: her kaldes Mikael "den store fyrste", som står for Israels børn; et supplement til Dan 10,21. I Dan 10,13: "fyrsten over Perserriget" (jf. 10,20, "Persiens fyrste", "Grækenlands fyrste"), bruges udtrykket i samme almene betydning som i Dan 10,21. Hver enkelt nation fremstilles som ledet af et åndeligt væsen, der kan være eller ikke være Guds forbundsfælle i hans kamp mod Djævelen. I de fleste tilfælde anvendes udtrykket sar dog

(a) om mænd, der udøver kongelig eller herskende magt: Ordsp 8,16: "Ved mig hersker fyrster (randnote "eller herskere")" Es 32,1: "Se, en konge skal regere i retfærdighed, og fyrster skal herske med ret." Domsmagt er indbefattet (jf. 2 Mos 2,14: "Hvem har sat dig til fyrste og dommer over os?" og Sl 148,11: "fyrster og alle jordens dommere"). I nogle passager står ordet sar, efter at være blevet gengivet med "fyrste", for "høvding"; således Dom 7,25: "De tog de to fyrster over Midjan" (jf. Dom 8,14; 1 Sam 29,4; 2 Sam 10,3 osv.).

(b) Om kongelige embedsmænd af høj rang: 1 Mos 12,15: "Faraos fyrster" (jf. 2 Kong 24,14: "Jerus og alle fyrsterne"; 1 Krøn 29,24; 2 Krøn 24,23; Jer 36,21; Jer 52,10; Hos 5,10 osv.). "Sendebud" (Jer 36,14); "statholdere" (1 Kong 20,14 "Ved de unge mænd (randnote "eller, tjenere") hos provinsernes fyrster"; jf. Est 1,3; Est 1,14, "de syv fyrster"); "hofeunukkernes øverste" (Dan 1,7); en "kvartermester" (Jer 51,59 "Seraja var overkammerherre" (randnote "eller, kvartermester")). KJV gengiver det "en stille fyrste", dvs. en fyrste, der har hvile, i stedet for en, der skaffer hvile (sar menuchah, "en hviles sar"). I tiden efter eksilet: Ezra 9,1: "Fyrsterne trådte hen til mig." De var folkets politiske ledere (jf. Ezra 10,8: "fyrsterne og de ældste"; Neh 9,38: "vore fyrster, vore levitter og vore præster"; Neh 11,1: "Folkets fyrster boede i Jerus"; Neh 12,31: "Judas fyrster"). Naturligvis var de alle underlagt de persiske kongers myndighed.

(c) Om præsteskabet: 1 Krøn 24,5: "helligdommens fyrster og Guds fyrster" (af Es 43,28).

(d) På grund af store bedrifter: 2 Sam 3,38: "Ved I ikke, at en fyrste og en stor mand i dag er faldet i Israel?"--en ærestitel. Almindeligvis er en fyrste en velhavende mand (jf. Job 34,19: "Han, som ikke tager hensyn til fyrsters personer og ikke agter den rige mere end den fattige"), og han er en fremtrædende mand, der legemliggør sand, om end dødelig, mandighed (jf. Sl 82,7: "Alligevel skal I dø som mennesker og falde som en af fyrsterne).

(2) nasi': afledes sædvanligvis af nasa', "at løfte", derfor "ophøjet"; ellers: en "taler".

(a) En ærestitel (jf. 1 Mos 23,6: "Du er en Guds fyrste iblandt os." Udmærkelsen tildeles Abraham af Hets børn).

(b) Et navn givet til overhovederne for de israelitiske stammer, slægter og fædrenehuse: 4 Mos 3,24: "fyrsten for gershonitternes fædrenehus" (jf. 3,30.35); 3,32: "Eleazar ... skal være fyrste over levitternes fyrster og have tilsyn med dem, der varetager tjenesten ved helligdommen"; 4 Mos 4,34: "menighedens fyrster." De synes at være identiske med "førere over tusinder, førere over hundreder, førere over halvtredser og førere over tiere" (jf. 2 Mos 18,21; 4 Mos 16,2). 4 Mos 7,2: "Israels fyrster, overhovederne for deres fædrenehuse ... stammernes fyrster" (jf. 17,2.6; 34,18; Jos 22,14; 1 Krøn 4,38).

(c) Svarende til høvding eller konge: 1 Mos 17,20: "Tolv fyrster skal han avle" (jf. 25,16); 1 Mos 34,2: "Sikem, søn af hivitten Hamor, landets fyrste"; 4 Mos 25,18: "Kozbi, datter af Midians fyrste" (jf. Jos 13,21); 1 Kong 11,34: "Jeg vil gøre ham til fyrste alle hans livs dage." Dette blev sagt om Salomo, hvilket viser, at ordet svarer til konge. Af særlig interesse er brugen af ordet nasi' hos Ezekiel. Navnet gives til den jødiske konge (jf. 12,10: "Denne byrde angår fyrsten i Jerusalem"). Dernæst anvendes det også om den fremtidige teokratiske konge (jf. 34,24; 37,25 osv., og især kapitlerne 45; 46). Det bruges også om fremmede magthavere og høje embedsmænd (jf. 26,16: "havets fyrster"; 28,2: "Tyrus' fyrste"; 30,13: "en fyrste fra Egyptens land"); 32,29: "Edom, hendes konger og alle hendes fyrster"; og ligeledes om høje jødiske embedsmænd (21,12).

(d) En titel, der blev tildelt Sheshbazzar (Ezra 1,8).

(3) nadhibh: 1 Sam 2,8: "For at lade dem sidde sammen med fyrster" (jf. Sl 113,8). Ordets oprindelige betydning er villig eller imødekommende; dernæst gavmild ("frisindet"; jf. Ordsp 19,6: "Mange søger den gavmilde mands gunst"; dog kunne det her uden risiko gengives "fyrste", randnote) eller ædeltsindet; en gentleman, en adelsmand, en person af rang, en fyrste. Job 12,21: "Han udgyder foragt over fyrster" (jf. Sl 107,40); Job 21,28: "Hvor er fyrstens hus? Og hvor er teltet, hvori de ugudelige boede?" Sammenhængen her antyder tanken om en ond fyrste, en tyran. Sl 47,9: "Folkenes fyrster er samlet" (jf. Sl 118,9; Sl 146,3; Ordsp 17,7; Ordsp 25,7; Højs 7,1).

(4) naghidh: Ifølge Gesenius betegner dette ord oprindelig enten en højsindet person (jf. det foregående ord, nadhibh) eller en taler, en talsmand; dernæst en fyrste, en konge. 1 Sam 13,14: "Jahve har udpeget ham til fyrste over sit folk" (jf. 2 Sam 5,2: "Du skal være fyrste (Revised Version, randnote: "leder") over Israel"; 6,21; 7,8; 1 Kong 1,35; 1 Kong 14,7; 1 Kong 16,2; Job 29,9; Job 31,37; Sl 76,12; Ordsp 28,16; Ez 28,2: "Tyrus' fyrste"; Dan 9,25: "den salvede, fyrsten," King James Version: "Messias, Fyrsten"; Dan 9,26: "fyrsten, der skal komme" (den romerske kejser?); 11,22: "pagtens fyrste" (enten en ypperstepræst eller en egyptisk konge, Ptolemeus Philometor?).

(5), (6) razon og rozen, "en høj embedsmand," "en fyrste," sædvanligvis forbundet med ordet "konge" eller "dommer." Ordsp 14,28: "I folkets mængde er kongens herlighed; men i mangel på folk ligger fyrstens undergang" (razon); Dom 5,3: "Hør, I konger; lyt, I fyrster" (rozenim); Ordsp 8,15: "Ved mig regerer konger, og fyrster (rozenim) fastsætter ret" (jf. 31,4; Hab 1,10); Es 40,23: "han, der gør fyrster (rozenim) til intet; han, der gør jordens dommere til tomhed."

(7) nacikh, afledt af nacakh, "at indsætte en konge" (jf. Sl 2,6); derfor en fyrste: Jos 13,21: "Sihons fyrster" (jf. Sl 83,11); Ez 32,30: "nordens fyrster"; Mika 5,5: Revised Version (britisk og amerikansk) "hovedmænd," Revised Version, randnote: "fyrster blandt mennesker"; Dan 11,8: Revised Version (britisk og amerikansk) "støbte billeder," Revised Version, randnote: "fyrster."

(8) qatsin, "en dommer," "en militær leder," "en fyrste"; Dan 11,18: "En fyrste (Revised Version, randnote: "hærfører") skal få hånen ... til at ophøre" (sandsynligvis en romersk konsul; en romersk general?).

(9) shalish: Den sædvanlige forklaring, "en af de tre mænd på en stridsvogn," er højst usandsynlig; Gesenius foreslår, at det er et låneord, og gengiver det "helt." Ez 23,15: "Alle sammen fyrstelige at se på" ("udvalgte mænd," Gesenius).

(10) chashmannim: Sl 68,31: "Fyrster skal komme ud af Egypten." Septuaginta gengiver det presbeis, "sendebud," Vulgata (Hieronymus' latinske bibel, 390-405 e.Kr.) legati. Men betydningen er usikker.

Se også GOVERNOR, 1, (8).

William Baur